I sidste uge blev en ansat fra fjerkræslagteriet Danpo i Aars konstateret smittet med covid-19, skriver TV2 Nord.

Medarbejderen havde været i kontakt med syv andre medarbejdere, som alle blev sendt i karantæne og er blevet testet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Heldigvis viste testresulaterne, som vi fik fredag, at alle er negative. Og de syv medarbejdere er alle vendt tilbage på arbejde, siger Per Allan Jensen, produktionsdirektør hos Danpo.

Han oplyser, at slagteriet nu afventer en negativ test fra den smittede medarbejder.

Han fortæller, at udbruddet af smitte med covid-19 ikke får nogen konsekvenser for slagteriet.

- At den smittede person ikke har smittet andre viser, at vores foranstaltninger på slagteriet om afstand og afspritning virker, siger Per Allan Jensen.