Med et samlet areal på 4.670 hektar er det et ret stort område, som Dansk Landbrugs Management (DLM) breder sig over på Sjælland, og der er da også lidt over 100 kilometer fra de marker, som ligger længest fra hinanden. Cirka 4.000 hektar af arealet skal igennem bedriftens mejetærskere, og med i alt seks mejetærskere kan der hurtigt klippes noget korn, og bedriften var derfor op mod weekenden halvvejs med korn-høsten.

- Vi mangler cirka 1.500 hektar til mejetærskerne, fortæller direktøren hos DLM, Morten Lund Olesen, da Maskinbladet møder ham i en hvede mark, hvor bedriftens to nyeste mejetærsker er omgivet af støvet fra den tørre hvede.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om to Case IH Axial Flow 9250 med hvert sit 40 fods MacDon FlexDraper skærebord.

rich-media-2
De to nyeste mejetærskere hos DLM: Case IH Axial Flow 9250 med bælteundervogn og 40 fods MacDon skæreborde med fleksibel kniv.

Positiv høst

Færdigvaren fra de to røde mejetærskere køres direkte til Danish Agro i Karise, og der bliver fyldt flere lastbiler end forventet:

- Hveden overrasker positivt. På den østlige del af Sjælland har vi generelt været forskånet for alt for meget regn i efteråret, selvom tørken i forsommeren dog har sat sine spor enkelte steder, så er vi rigtig godt tilfredse med det vi høster i øjeblikket, fortæller Morten Lund Olesen.

Han fortæller også, at vårbyggen har overrasket, mens de øvrige afgrøder generelt har ligget over middel.

rich-media-3
De to nye Case IH Axial Flow igang med hvedehøsten 2020.

Mejetærskerne har været i alle de forskellige afgrøder på bedriften:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Men vi mangler det sidste vinterhvede, vårbyg, hvidkløver, gul sennep, hestebønner, olieræddike og vinterrug, så kort sagt lidt af det hele, fortæller Morten Lund Olesen.

Foruden afgrøderne til mejetærskerne dyrkes der også roer, grøntsager samt konserves ærter. Ud af de 4.670 hektar planteavl er 1.970 hektar økologisk drevet.

rich-media-5
Under Maskinbladets besøg havde man en Hawe sneglevogn på demonstration.