23-årig Henrik Holm Poulsen har overtaget minkfarmen Burmølle ved Vemb for kun to måneder siden. Minkavleren er så nystartet på farmen, at han for første gang har startet kaffemaskinen og har taget personalerummet i brug denne formiddag, hvor Maskinbladet er på besøg.

- Ja, det hele er jo lidt nyt. Jeg er her ikke så meget selv, og når jeg er på farmen, ja så er jeg mest hos minkene, siger Henrik Holm Poulsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Midt i en tid, hvor corona påvirker hele verden, minkskindene bliver solgt til under 200 kroner, minkauktionerne hos Kopenhagen Fur må afholdes virtuel, minkavlere pelser og fryser ned og mange må opgive, går den 23-årige avler mod strømmen. Han køber ejendom, fylder farmen med mink og satser på at ansætte fire-fem mand i løbet af det kommende år.

- Jeg har lært rigtig meget af min far, det har også altid været hans strategi. Når tingene er i krise eller stilstand, så skal man opkøbe billig, og når så tingene vender, og priserne går op, så skal man holde igen og begynde at tjene penge og konsolidere sig, siger minkavleren, der har tænkt sig præcis at gå efter den strategi.

Minkavler Niels Christian Poulsen, far til Henrik, har siden 1987 drevet minkfarme og er nu oppe på at eje otte minkfarme i nærheden af landsbyen No ved Ringkøbing.

Burmølle er købt for 5,5 millioner med plads til 13.000 avlstæver. Med i købet fulgte også et helt pelseri, som Henrik overvejer om han selv kan bruge på en af de andre farme eller skal sælge fra.

I starten er der 8.000 dyr i staldene - Henrik har selv fyldt 4.000 i mink i stalden, og han far har tilsvarende sat 4.000 ind i stalden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi ser tiden an til november, men vores strategi på Burmølle er, at vi har 8000 avlstæver om et år, siger han.

rich-media-3
Buemølle fylder 3,8 hektar ved Vemb. Foto: Marianne Nørmark.

Ung iværksætter

Henrik Holm Poulsen har siden han var 18 år haft eget momsnummer, hvor han har lejet sig ind hos sin far med sine egne mink, så tanken om at købe sin egen farm er slet ikke ny og fremmed.

Sammen driver far og søn i dag ni minkfarme i det midt-vestjyske. I dag er Henrik driftleder på fire af sin far, Niels Christian Poulsens, farme, ved siden af driften af Burmølle ved Vemb.

Han fordeler sin tid ligeligt mellem farmene, som alle ligger indenfor en radius på 10 kilometer, dog 35 kilometer fra Burmølle.

- Vi laver benchmarking på alle farme, hvor vi sammenligner arbejdstid pr. dyr, fodertid pr. dyr, trivsel på dyrene og i det hele taget hele driften. Det giver et overblik og nogle erfaringer, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-5
De ni farme bliver drevet af et team på 20 fastansatte og yderligere 10 løstansatte i pelssæsonen. Foto: Marianne Nørmark.

Flex agrarøkonom

I 2016 blev Henrik Holm Poulsen uddannet produktionsleder og fik efterfølgende job som driftleder hos sin far. For to år siden besluttede han at koble en overbygning på sin uddannelse som agrarøkonom på Agro Skolen i Hammerum. Han valgte at tage uddannelsen på flextid, hvor det er muligt at følge uddannelsesforløbet på hjemmestudie ved siden af jobbet som driftleder for samlet 20-25.000 tæver.

- Jeg ville ikke kunne taget et helt år ud af kalenderen for at sidde på skolebænken. Jeg har jo mit job som driftleder at passe. Jeg har været så heldig, at to af mine kammerater har taget uddannelsen sammen med mig, så vi har på den måde kunne støtte og sparre med hinanden, siger han.

- Hele uddannelsesforløbet har været en naturlig udvikling for mig og har givet mig en god ballast.

Købet af Burmølle blev brugt som businesscase på agrarøkonom-uddannelsen, hvor Henrik Holm Poulsen skulle udarbejde strategi og budget til sin afsluttende opgave. Men rent faktisk havde han allerede været godt i gang med planerne om opkøb, inden uddannelsesafslutning.

- Jeg havde været i banken og vist dem mine planer, så finansieringen af Burmølle var på plads, inden jeg afsluttede skolen. Men selvfølgelig gav uddannelsen mig endnu mere forståelse for økonomi og ledelse. Jeg tror også, det viste banken, hvor seriøs jeg var og er med min virksomhed, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-7
Henrik Holm Poulsen har ansat en medarbejder på deltid til at passe dyrene på Burmølle. Foto: Marianne Nørmark.

Sparring med far

Familien Poulsen har drevet minkfarme lige så længe Henrik Holm Poulsen kan huske. Han er vokset op med minkene og faldende og stigende priser. I dag kører far og søn parløb og har et godt og professionelt samarbejde.

- Jeg har mange års erfaring med at drive store farme, men uddannelsen som agrarøkonom har tvunget mig til at tænke nogle konkrete tanker og gøre mig nogle overvejelser og gå ind i detaljer omkring budget, økonomi og ledelse, siger han.

På trods af sin unge alder på 23-år har Henrik Holm Poulsen lang og stor erfaring som minkavler, som giver ham masser af mod på at tage skridtet videre mod selveje.

- Jeg kan godt lide, at der sker noget og give mig selv nye udfordringer. Det giver mig noget positivt at skabe og udvikle noget. Jeg synes det er spændende af effektivisere og moderniserer, så vi både kan producere gode og billige skind, siger han.

I en branche som i øjeblikket er presset af lave skindpriser vil mange nok mene, det er modigt at købe en minkfarm. Men situationen i branchen afskrækker ikke Henrik Holm Poulsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er da mange som spørger mig: hvad har du gang i? Men jeg tænker langsigtet og tror på, at markedet nok skal rette sig. Det er lidt som at købe aktier: man skal købe, når priserne er lave, og sælge, når priserne er høje, siger han.

- Min far har været med i branchen under to kriser, og det er præcis den strategi, han har fulgt, og det er da gået meget godt. Lige nu er det et usikkert marked, og jeg kan da godt blive lidt usikker på priserne. Vi havde ellers håbet på prisstigninger i år på skind, men det fik corona sat en stopper for. Men jeg tror på, at det nok skal vende med et stigende efterspørgsel på produktet, siger han.

Minkavleren er en del af en netværksgruppe i Holsterbro, hvor en lang række faggrupper uden for landbruget er repræsenteret.

- Der er da flere af dem, som stiller spørgsmålstegn ved min beslutning om at købe farmen, siger han.

Netværksgruppen kommer på besøg på minkfarmen om få uger for at blive vist rundt på farmen og høre om driften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg tror på det er sundt at møde andre mennesker fra andre erhverv, som man kan sparre med, siger han.

Burmølle har været minkfarm i en årrække og kom til salg i april i år. Det lykkedes Henrik Holm Poulsen at købe farmen for 5,5 millioner kroner.

- Nu skal jeg i gang med at konsolidere farmen, før jeg går i gang med nye tiltag.

- Han stod pludselig og bankede på. Han var ansat under den tidligere ejer i fem år, så han kender faktisk farmen bedre, end jeg gør, siger Henrik Holm Poulsen.

Gode råd til andre unge

Henrik Holm Poulsen er ikke typen, der af sig selv giver gode råd til andre, men spurgt ind til gode råd om at gå selvstændig, er han ikke i tvivl om, at man skal være klar til at arbejde mange timer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er de fleste i landbruget vant til i forvejen, men man kan ikke bare gå hjem og holde fri som selvstændig, når man har fri. Som minkavler skal man være klar til at arbejde mellem 50-60 timer om ugen. Minkavl er sæsonbestemt, så i perioder arbejder jeg 350 timer om måneden, og andre perioder er jeg ned på 150 timer om måneden. Det er vigtigt at søge nogle gode rådgivere i økonomi og ledelse, så man for forståelse for begge dele, siger han.

I øjeblikket er der 8.000 mink på Burmølle, men planen er, at lade farmen vokse til 13.000 avlstæver i de kommende år. I dag bliver farmen passet af en deltidsmedarbejder, men planen er at udvide til fire-fem ansatte.