Krigssatellitter kan bruges til andet end at overvåge og forudsige fjendens næste træk. Det bliver tydeligt i et nyt studie, hvor forskere for første gang har brugt data fra 140 spionsatellitter fra Den Kolde Krig til at kortlægge landbrugets påvirkning af biodiversiteten langs Den Eurasiske Steppe, der strækker sig fra Europa gennem Rusland og til Mongoliet, skriver Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet i en pressemeddelelse.

Strækningen inkluderer europæiske lande som Østrig, Ungarn, Moldova og Ukraine. Billeder fra satellitterne afslører, at landbrug generelt har en negativ effekt på biodiversiteten eksempelvis på bestanden af murmeldyret, Bobak Marmot, der lever i Europa og Asien.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Siden 1960'erne har der været et markant fald i antallet af murmeldyr i det nordlige Kasakhstan i Central Asien, nemlig 14 procent. De flygter fra områder, der tidligere har været urørte græsarealer, men som efter 2. Verdenskrig blev benyttet til landbrug på grund af den store efterspørgsel på fødevare i Sovjet. Udvidelsen af landbrug kan i fremtiden betyde, at endnu færre gnavere overlever, siger Alexander V. Prishchepov, der er lektor på Institut for Geovidenskab og Naturressourcer på Københavns Universitet.

Han uddyber, at selvom Danmark ikke er blandt de undersøgte lande, tyder meget forskning på, at også vores dyre- og planteliv herhjemme er påvirket negativt af områder, hvor der dyrkes afgrøder.

Satellitten åbner døren til fortiden

Indtil nu har det ikke været muligt at få overblik over, hvordan dyre- og plantearter har reageret på konstant voksende områder med landbrug længere tilbage end 1980'erne, da man ikke har lavet systematiske observationer af områderne før da.

Men ved hjælp af data fra satellitterne har forskerne altså kunnet kortlægge konsekvenserne af landbrug for eksempelvis murmeldyret helt tilbage fra 1960'erne og til i dag.

- Det er helt fantastisk, at vi kan bruge data fra krigssatellitter, der egentlig var en reaktion på, at en amerikansk pilot blev skudt ned over Sovjet af det russiske militær i 1960'erne, til at tælle murmeldyr og få overblik over biodiversiteten, siger Alexander V. Prishchepov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sammen med forskere fra Rumænien, Kasakhstan og Tyskland har han sammenlignet billeder fra koldskrigs-satellitterne, der blev opsendt af USA for at spionere det sovjetiske militær mellem 1960 og 1971, med billedmateriale fra andre tjenester såsom Google Earth, Bing og Esri.

Materialet dækker tilsammen et område på 60.000 kvadratkilometer.

Derfor er murmeldyr vigtige

Murmeldyr graver huler, som ræve, edderkopper og andre dyr benytter som ly for vejret og rovdyrs sultne blikke, og samtidig gør de små gnavere jorden mere næringsrig med deres nitrogenholdige afføring. De er altså vigtige for biodiversiteten, idet de bidrager til andre dyr og planters overlevelse.

- Men når vi mennesker dyrker jorden og bruger giftige pesticider, kan levebetingelserne for murmeldyret, der ellers er vant til at blive det samme sted i generationer, forsvinde, fortæller Alexander V. Prishchepov.

Derfor bør vi i både Danmark og Europa investere i teknologi, der kan bidrage til at mindske brug af gift på eksempelvis kornmarker og samtidig få mere ud af de landbrug, vi allerede har, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Danmark er allerede ret langt fremme i forhold til at bevare naturen, og vi bør fortsætte kampen for biodiversiteten ved at bruge nye metoder og undgå at gøde for meget. Derudover bør vi også udnytte vores kompetencer i at fremstille satellitter, der kan overvåge landbrugsområder fremover, så vi kan blive ved med at holde styr på, hvordan dyr og planter har det, siger Alexander V. Prishchepov og slutter:

- Landbrug er livsnødvendigt for os mennesker, men vi må finde bedre måder at dyrke jorden på, så vi undgår at ødelægge dyre- og plantelivet. Vi må lære af fortiden, og basere loven på de langsigtede konsekvenser, frem for kortsigtede politiske idéer.