Detailhandel og foodservicesektoren kan fra i dag vælge en ny leverandør af æg.

Stjärnägg, der er Sveriges største virksomhed i ægbranchen og det danske ægpakkeri Dueholm har stiftet selskabet Stjerneæg A/S, skriver Food Supply.

Selskabet kan levere skrabeæg, frilandsæg og økologiske æg samt et bredt udvalg af ægprodukter til hele Danmark.

- Vi tilbyder et alternativ til de nuværende store spillere på det danske marked for æg og ægprodukter. Vi går efter faste samarbejdspartnere, som vil være med til at udvikle ægkategorien sammen med os, siger Rolf Poulsen, der er en del af familien bag Dueholm og administrerende direktør i Stjerneæg.

Det nye samarbejde ændrer ikke ved de to partneres nuværende forretningsmodeller og profiler. Dueholm vil således fortsat være leverandør af økologiske æg til det danske marked, skriver Food Supply.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce