Advokaten læner sig op ad nyt fagnotat, som konkluderer: "Det er således meget problematisk - også for miljøet - at tvinge landmænd til at skifte vintersæd ud med efterafgrøder og vårsæd."

Ifølge advokat Hans Sønderby Christensen bekræfter nye oplysninger, at efterafgrødekravet strider mod EU-retten.

- Ifølge EU-Domstolens faste praksis underkendes omkostningstunge indgreb, som ikke medfører den ønskede miljøforbedring, fastslår advokaten.

Fagnotatet er udarbejdet af Carl Åge Pedersen. Om baggrunden for myndighedernes indgreb fremgår af notatet: "Tilsyneladende har myndighederne kun set på udvaskningen i efteråret."

Ifølge advokaten er notatet vigtigt, fordi det dermed fastslås, at ikke bare er det problematisk for landmændenes fødevareproduktion, når kravet når op på 40-50 procent af bedriftens areal, som kræves pålagt efterafgrøder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det nye er, at indgrebet også er problematisk for miljøet.

- Det er almen viden i landbruget, at efterafgrøderne i det niveau som landbruget udsættes for nu, gør det vanskeligere og væsentligt dyrere at producere fødevarer. Når dertil lægges, at efterafgrøderne desuden er problematiske for miljøet, står landbruget med en god sag også i modstandernes lejr, fastslår Hans Sønderby Christensen.

Han henviser til den sag som Agerskovgruppen har anlagt mod staten for at få underkendt det samlede efterafgrødekrav, datokravet den 20. august, kvotetrækket ved at oversidde denne frist og kvotetrækket for husdyrproducenter ved ikke at kunne overholde fristen.

- Det er efter min vurdering skærpende, at hvis landmanden forsøger at komme ud af datoklemmen til gavn for fødevareproduktionen ved at gøre det rette, nemlig ved tidlig såning af vinterafgrøder, gælder det kun 1:2, og dermed fordobles indirekte det samlede areal, som er omfattet af myndighedernes indgreb. På papiret ligner det en lempelse, men reelt kan det være en møllesten om halsen, for derved stiger kravet til ham til det dobbelte. I så fald skal han tilså det dobbelte areal inden 7. september. Alle danskere kender jo risikoen for en våd august-september. Juraen hænger tydeligvis ikke sammen med fagligheden, når man læser notatet, og det støtter derfor, at reglerne tilsidesættes, fortæller Hans Sønderby Christensen.