Står du overfor et generationsskifte af dit landbrug, er der en række ting, du bør overveje, skriver rådgivningsfirmaet KF Miljø i en pressemeddelelse.

KF Miljø har snakket med advokater og andre fagfolk, der har erfaring med generationsskifte og landbrugsøkonomi.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det kan nemlig være svært at holde overblik over alle dele af processen. I den forbindelse kan du få hjælp af professionelle, der arbejder med forretnings- og strategiplaner til dagligt.

Fem ting

Når landbruget skal overlades til en ny generation, bør du overveje følgende:

1. Hvad skal gælde om ejerskabet?

Mange landbrug har været privatejede virksomheder igennem tiden. Der er dog flere, som vælger at drage fordele af, at landbruget bliver etableret i selskabsform. Det betyder nemlig, at økonomien ligger i selskabet frem for hos privatpersonen.

2. Hvordan skal landbruget overdrages?

Der er mulighed for at vælge aktiv overdragelse eller succession ved generationsskifte i landbrug. Undersøg derfor, om du har mulighed for overdragelse ved succession, inden landbruget overdrages.

Artiklen fortsætter efter annoncen

3. I hvilken stand skal landbruget overtages?
Gør aftalerne for køber og sælger klart. Hvilke forventninger er der til overtagelsen? Skal landbruget optimeres inden salg? Eller skal det overtages, som det står nu? Det er værd at undersøge mulighederne for højere salgspris.

4. Hvem skal overtage landbruget?
Ved et generationsskifte kan du både overdrage landbruget til et familiemedlem eller en anden person, der er interesseret. Overvej, hvad du helst kunne tænke dig.

5. Hvilke finansielle aftaler skal der indgås?

Der er flere måder, du kan finansiere generationsskiftet på. Du kan for eksempel gøre det både ved familielån, sælgerpantebreve og via et investeringsselskab. Find den bedste metode for dig før salget.