Den hæderkronede maskinforretning Herborg blev i sensommeren 2019 en del af Semler Agro-familien. Foråret har vist de første synergier. Nu introduceres en ny datadrevet tilgang til reservedelsforsyning.

Det var to forskellige kulturer, der mødte hinanden, da Herborg Maskinforretning blev indlemmet i Semler Agro-familien i september 2019, skriver Herborg og Semler Agro i en pressemeddelelse.

Allerede nu kan Semler Agro berette om tydelige synergier - både i den daglige kundesupport, men også i lagerbeholdningen og reservedelsforsyningen, der er optimeret forud for dette års høst.

Semler Agro og Herborg Maskinforretning digitaliserer i fællesskab deres reservedelsforsyning, så den er baseret på, at data bedre kan servicere kunderne og maksimere landmændenes oppetid.

- Det første år med Semler Agro og Herborg viser, at vi på flere områder drager nytte af hinandens kompetencer og de stordriftsfordele, der hører med. Vores fælles endemål er at styrke servicen mod kunderne. Derfor har vi fokuseret og investeret ressourcerne i at skabe planlægnings- og logistikløsninger, så vi hurtigt og effektivt kan nå kunderne, når behovet opstår. Sammenlægningen betyder, at vi spiller på endnu flere tangenter med flere teknikere, kompetencer og reservedele, siger Driftsdirektør i Semler Agro, Morten Krusborg.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Data giver styrket kundeservice

Tidligere erfaringer samt et nyt databaseret planlægningssystem for reservedele hos Semler Agro og Herborg Maskinforretning skal hjælpe maskinforretningerne med hurtigere at hjælpe kunderne og have de rigtige reservedele klar - nærmest allerede inden behovet opstår. V

ed at foretage strukturerede beregninger på den eksisterende flåde af aktive maskiner og sammenføre dem med historikken af for eksempel maskinernes oppetid og alder, er det nu muligt at forudse, hvor stor lagerbeholdningen skal være, og hvornår forskellige reservedele statistisk set skal bestilles hjem.

De første forsøg blev afprøvet allerede i foråret og med de gode erfaringer i rygsækken, gør Semler Agro og Herborg sig klar til at rulle det ud på landsdækkende skala forud for dette års høst.

- Vi gør op med tanken om, at et overfyldt lager er et godt lager. I virkeligheden er det bedste lager et lager, der har den rigtige mængde af de reservedele, som landmanden har brug for. På den måde sikrer vi også, at de reservedele landmanden får, er de nyeste. Det er vigtigt at understrege, at det stadig er et helt nyt setup, men målet er, at vi strategisk vil kunne planlægge det således, at vi kan forene alle forhandlernes ressourcer, siger Servicechef i Herborg Maskinforretning, Martin Kongsgaard, og fortsætter:

- Hele tanken tager udgangspunkt i kundernes behov. Hvis noget går i stykker, ser vi det som vores opgave at sørge for, at maskinen hurtigst muligt kommer op at køre igen. Tidligere har vores setup garanteret en dag til dag-løsning og den løsning har vi stadig, men med de nye investeringer i lagerlægningen bør vi være i stand til at få landmanden op at køre igen, endnu hurtigere.