480 ansatte er sat i karantæne på et større landbrug i delstaten Bayern i det sydlige Tyskland, skriver tv2.dk.

Siden fredag er 174 ansatte bekræftet smittet med covid-19. En af de ansatte er indlagt.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De fleste af de smittede er sæsonarbejdere fra Rumænien, Ungarn, Bulgarien og Ukraine. Ifølge Werner Bumeder, der er lokal embedsmand i distriktet Dingolfing-Landau, er størstedelen af de ansatte hyret til at høste agurker, og de har arbejdet fysisk tæt på hinanden.

Gården er afskåret fra omverdenen, og der er sikkerhedsfolk på plads, som overvåger, om karantænen overholdes, skriver tv2.dk.

Tyske myndigheder har lovet gratis coronatest til bekymrede indbyggere i lokalområdet.