Mange danske landmænd må ikke så vinterhvede, vinterraps og vinterbyg hertil efteråret som man plejer.
Med påskud om at man ønsker at reducere kvælstofudledningen har staten nemlig dikteret at vi inden 20. august - på op mod halvdelen af vores areal - skal så efterafgrøder som i øvrigt efterfølgende skal destrueres. Hvis ikke, så bliver landmanden straffet med store træk i hans kvælstofkvote.
Vi skal så efterafgrøder før vi er færdige med at høste og bjærge halmen. Og vi skal så så mange efterafgrøder, at fødevareproduktionen reduceres. Vi kan ikke have både hvede og efterafgrøder på samme mark på samme tid. Og så nytter det ingenting. En vinterhvedemark er akkurat lige så miljørigtig som en efterafgrødemark. En vinterhvedemark har stærke rødder til at opsuge N om foråret - i modsætning til en vårsædsmark.
Det nytter derfor ingenting at fjerne vinterhveden. Ifølge formanden flytter fødevareproduktionen blot andre steder hen - og hvorfor skulle det være bedre eller ringere for Øresund, at fødevarerne produceres på Bornholm, i Malmø eller i Køge?
Men hvis vi nu havde et kvælstofproblem og efterafgrøder var løsningen, så er det dybt urimeligt at det konventionelle landbrug skal begrænses voldsomt mens kommunerne kan tillade sig at lade humane gyllebeholdere flyde over bare fordi vor Herre lader det regne. Men ikke nok med det - der er masser af offentligt tilladt kvælstofudledning selv i tørt vejr fra utætte kloakrør og selv i det såkaldt rensede spildevand er der masser af N, som ryger direkte ud i vandmiljøet. Vi mener derfor i Agerskovgruppen, ikke at staten deler sol og vind lige - og det er retsstridigt.
Agerskovgruppen har derfor stævnet staten for at komme af med den ensidige indsats mod landbruget til livs. Det gælder både den samlede efterafgrødeforpligtelse og datokravet den 20. august samt den administrative sanktion hvorefter for eksempel en svineproducent, som ikke kan overholde
