Bæredygtig Grundvandsbeskyttelse udvider nu sit retssagsspor mod staten til at omfatte kommunernes i praksis ubegrænsede adgang til at indføre dyrkningsrestriktioner på såkaldt boringsnære beskyttelsesområder.

Bæredygtig Grubdvandsbeskyttelse skyder i disse uger endnu et nyt kapitel i gang imod staten. Det drejer sig om de såkaldte Boringsnære Beskyttelsesområder (BNBO). Foreningen mener, at det er i strid med grundloven og EU-retten, at kommunerne er udstyret med hjemmel til at inddrage landmandens dyrkningsfrihed på frugtbar landbrugsjord uden fagligt belæg, skriver foreningen i en pressemeddelelse.

- Det er af helt afgørende betydning for dansk landbrug at stå vagt om den private ejendomsret, når den som her er truet." Med den begrundelse har foreningen besluttet at udvide sin retssag mod staten med den manglende lovlighed af BNBO, siger formand Ulrik Lunden.

- I dag er der efter de centrale myndigheders og den ligeledes i København hjemmehørende interesseorganisation, Landbrug & Fødevarers juridiske opfattelse nærmest geografisk ubegrænset adgang for kommunerne til at indføre dyrkningsrestriktioner over store arealer begrundet med BNBO. Den vurdering er BG uenig i, siger formanden.

Ifølge den må byerne selv sættes til at rydde op. I København har man forlængst måttet opgive at drikke eget grundvand som følge af den forurening som skabes i byerne, skriver foreningen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Nu har man så centralt besluttet at lade kommunerne inddrage landbrugsjorden for at kompensere for det vand de selv har svinet til. Efter BG's vurdering er det byerne selv, som skal rydde op efter sig og sikre sig rent drikkevand ifølge det EU-retlige forureneren-betaler-princip. I hvert fald skal staten holde sig fra at hindre landmændenes fødevareproduktion, siger Ulrik Lunden.

Fri for landbrugspesticider

- Under dansk landbrugsjord dannes hvert år tilstrækkeligt med grundvand helt uden spor af landbrugspesticider, som kan dække 200 millioner menneskers behov for drikkevand. Vi tager den lige igen - fri som i helt fri for spor af landbrugspesticider. Der er derfor ifølge BG intet fagligt belæg for at pålægge landmænd dyrkningsrestriktioner, skriver foreningen i pressemeddelelsen.

- Det er takket være dansk landbrugs professionelle dyrkningsmetoder og myndighedernes effektive godkendelsessystem, at vi har rent drikkevand i rigelige mængder. På landet. I modsætning til i byerne. På landet var man stolt af at kunne hjælpe byerne, da byerne ikke længere kunne hjælpe sig selv.

- Men i dag føler mange landmænd sig godt og grundigt "bondefanget". Ifølge formanden er det en retsstridig selvmodsigelse, at landmændene fratages deres dyrkningsfrihed for at bruge N i fremstilling af fødevarer, når kommunerne kan udlede milliarder af urenset spildevand og dermed N direkte ud i marine miljøer. Vi vil ikke betale prisen for, at staten ikke vil pålægge kommunerne at standse deres spildevandsudledninger", fastslår formanden.

- I begyndelsen var BNBO en beskeden trussel mod det professionelle dansk landbrug. Men med en ændring af lovgivningen begyndte nogle kommuner at prøve til med stadigt større arealer. De ønskede at brede sig over et stadigt større område. I foråret smed Landbrug & Fødevarer håndklædet i ringen og anerkendte dermed sit definitive nederlag i den såkaldte Egedal sag. Det store problem i sagen var, om et boringsnære beskyttelsesområder kan udstrækkes til 67 hektarer!! Sit ellers lovende begrænsede navn til trods ("boringsnært") havde både kommunen og klagenævnet accepteret et kæmpe område. Ved at kaste håndklædet i ringen anerkender Landbrug & Fødevarer ifølge BG fuldt ud, at kommunen var i sin gode ret, skriver foreningen.

Egedal Kommune

BG er ikke overrasket over, at Egedal sagen var udsigtsløs sådan som den var anlagt. For den var anlagt imod kommunen, som kunne forsvare sig med det alt for vide hjemmelsgrundlag som staten har givet den. Foreningen BG anlægger derfor konsekvent sine retssager mod staten. Foreningens indsigelser går på hjemmelsgrundlaget - ikke på den enkelte kommunes benyttelse heraf.

Ifølge foreningen haster det med at komme i gang med næste kapitel. Det kan kun gå for langsomt. Den har derfor anmodet sin advokat, Hans Sønderby Christensen, partner i Sønderby Legal, om at fremskynde og opprioritere udvidelsen af retssagen, som vil ske indenfor få uger.