Det kan se helt forkert ud at slippe et drænhold løs i en voksende afgrøde i juni eller juni - men skaden er ikke særlig stor, og rettidighedseffekten opretholdes langt bedre.

De kolde og mørke vintermåneder kan til tider være svære at få til at gå på de danske bedrifter og maskinstationer, og hvis føret i marken så nogenlunde tillader det, er det måske oplagt at udnytte den stille periode til at gøre markerne sæson-klare med blandt andet dræningsarbejdet.

Men er vinteren mon nu også det helt rette tidspunkt at dræne på?

Hos SM Entreprenørfirma har man gode erfaringer med at slippe drænholdet løs i voksende afgrøder, og derfor drænes der næsten året rundt hos den Salling-baserede entreprenør-virksomhed, som kører over hele Jylland.

- Der er markante fordele i at dræne i sommermånederne, fortæller Bugge Ericsson, indehaver og tredje generation i virksomheden, som har op til tre dræningshold i sving, når der er allermest gang i dræningen.

- Jeg har en tommelfinger regel der siger, at når vi dræner 1 meter, så har vi kørt afgrøder ned i seks meters bredde. Hvis man kigger på indtjeningen pr. hektar i en afgrøde kan det måske sættes til 5.000 kroner pr. hektar, som havner i mejetærskerens korntank. Hvis vi kigger bort fra alle udgifter til etableringen af afgrøden, så tjenes der 0,5 kroner pr. kvadratmeter afgrøde. Da vi kører seks kvadratmeter ned pr. løbende meter dræn svarer det cirka til 3 færre kroner i korntanken. Ved de 1.500 meter dræn vi ligger i raps-marken her høstes der således 4.500 kroner færre afgrøder, og holdt op i mod den merværdi der skabes for marken og kommende afgrøder, er det beløb lynhurtigt tjent hjem igen, påpeger Bugge Ericsson.

rich-media-1
Da Maskinbladet var forbi midt i juni blev der drænet i en rapsmark på Limfjordsøen Mors. Nedkørsel af eksisterende afgrøde er minimal i forhold til de mange fordele der er i at få drænet om sommeren fremhæver SM Entreprenørfirma.

Husk rettidigheden

Bugge Ericsson påpeger også rettidigheden, som en vigtig faktor ved dræne-arbejdet:

- Der er trods alt nogen flere høst-hold end drænings-hold i Danmark, og derfor er der ingen der kan være alle steder i høsten og sørge for at dræne lige efter mejetærskeren, så næste afgrøde kan komme rettidigt i jorden. I den rapsmark på Mors, vi dræner i her, kan landmanden få etableret rettidigt lige så snart det passer ham, for dræningsholdet skal han ikke vente på, vi er væk for længst, fremhæver Bugge Ericsson.

Foruden rettidighed bemærker den erfarne dræn-entreprenør også, at der er større og større fokus på strukturskade, og når man får drænet i tørvejr midt sommer, så undgår man at marken efterfølgende ligner et månelandskab med store spor og lignende, som skal jævnes.

rich-media-2
Der ser måske en anelses specielt ud, når en kædegraver er i gang i voksende afgrøder med drænarbejdet. Her i en knap så tæt rapsmark.

Styr på drænene

Ens for alle dræningsholdene hos SM Entreprenørfirma er, at der køres med kædegravere.

- Med kædegraveren har vi fuld kontrol over hvad vi laver i markerne. Ofte dræner vi på marker hvor der er eksisterende dræn, og når vi har kørt med kædegraveren, så har vi en åben rende, hvor vi hele tiden kan kontrollere, om der er nogle eksisterende dræn der skal kobles på eller lignende. Den kontrol er svær at lave med en drænplov, påpeger Bugge Ericsson, som dog medgiver, at kædegraveren har nogle højere omkostninger ved drænarbejdet kontra en drænplov.

rich-media-3
Med kædegraveren er der fuld kontrol over hvad der laves i markerne.