TTC har jo ret langt af vejen, og netop i år, hvor det røde Ø fejrer 30 år, kan man jo spørge, hvorfor er det kommet så vidt? Økologien tager udgangspunkt i fire principper formuleret tilbage i 70erne. De kan læses på økologi.dk, og vi vil anbefale, at man går ind og læser dem. Det er nogle grundlæggende betragtninger om, hvordan vi skal behandle hinanden, jorden, dyrene og vores omgivelser i det hele taget.
Nu er det nok de færreste praktiserende økologer, der kender meget til de fire principper, men alligevel er det langt de fleste økologer, der driver deres landbrug i den ånd, som principperne er tænkt.
Ud fra disse principper formulerede man for over 30 år siden et regelsæt, der er grundlaget for det røde Ø. I hele den proces har man som økolog forholdt sig til den virkelighed, som man befandt sig i. Derfra kunne man så arbejde sig mod en mere ideel økologisk verden, altså en pragmatisk tilgang, i stedet for dogmatiske firkantede regler.
I Økologien, der betyder at holde hus, er den ideelle verden, at næringsstofferne recirkuleres. Det indebærer, at affaldet fra byerne skal tilbage til jorden, og at man derved ikke har behov for at indkøbe yderligere næringsstoffer bortset fra til erstatning af det, man eventuel taber ved udvaskning eller lignende. Og med godt landmandskab skal man selvfølgelig sikre, at tab til omgivelserne ligger på et absolut minimum.
Recirkulering
Desværre var det umuligt at få den recirkulering i gang. Man vedtog derfor, at man til en start godt måtte bruge en vis mængde konventionel gylle, for at dem, der ikke selv havde et husdyrhold, også fik muligheden for at komme i gang. Vi er overbevist om, at da reglerne blev formuleret, havde man en klar forventning om, at her 30 år efter fungerede recirkuleringen, og at vi dermed havde udfaset det konventionelle gylle.
Nuvel det var måske naivt. Ligesom det er naivt at tro, at fordi vi fleste økologer arbejder efter at minimere vores afhængighed af det konventionelle landbrug, at der så ikke er nogen, der primært er økologer for pengenes skyld og ingen problem har med at gå til grænsen, samtidig med at de stiller spørgsmål ved økologiens troværdighed.
Troværdighed
Konsekvensen må jo så blive, at vi økologer skal se indad og vurdere på, hvordan vi sikrer troværdigheden, og herunder få stoppet den praksis, som TTC beskriver. Vi skal dog tænke os om, for desværre kan konsekvenserne af det, der skal til for at stoppe den praksis, som TTC forestår, blive urimelige for andre, og samtidig er der også mange konventionelle landmænd, der har fordel af, at økologerne aftager deres gylle.
Det røde Ø er som statsligt og ikke privat mærke direkte underlagt det fælles europæiske regelsæt og dermed enormt tung at ændre på. Heldigvis har vi andre muligheder for at vaske det beskidte vasketøj. Vi kan tage vores brancheanbefalinger i brug. Brancheanbefalingerne er nogle regelstramninger, som Landbrug & Fødevarer og Økologisk Landsforening i fællesskab har anbefalet, og som mejerierne og slagterierne har valgt at følge.
Landbrugspakke
Og så kort til sidst omkring landbrugspakken, så fik det konventionelle landbrug lov til at bruge mere gødning på deres marker, blandt andet fordi vi økologer bruger mindre gødning. Så når det økologiske areal vokser, bliver der på landsplan brugt mindre gødning. Det betyder alt andet lige, at vores konventionelle naboer kan betale en højere jordleje end os, fordi de må gødske mere og så ovenikøbet på bekostning af, at vi økologer bruger mindre gødning.
Selvom det desværre er svært ikke at blive misbrugt som godtroende, så skal man ikke tage fejl af, at vi som økologer, ikke går af vejen for kampen om økologiens troværdighed.
