Landbrugspakken blev vedtaget ved lov - nu udhules den administrativt. mener Agerskovgruppen.

På mange landbrugsbedrifter skal der etableres op mod 50 procent efterafgrøder i år efter høst. Det vil på mange bedrifter tvinge arealet med vinterraps og vintersæd ned og erstattes vårsæd. Og det kan koste hele overskuddet for den enkelte landmand, når han skal erstatte vintersæden med den lavere ydende vårsæd.

Men tabet bliver endnu større:

I eksemplet herunder, hvor landmanden satser på at etablere alle efterafgrøder inden 20. august, som staten kræver, men på grund af vejret kommer han for sent. Staten ved allerede nu at landmændene vil få problemer med at opfylde kravet, idet staten selv har givet dispensation i tidligere år, fordi landmænd ikke kunne nå at så efterafgrøderne inden fristen den 20. august. Nu bliver det nemlig sådan, at det koster det fradrag i kvælstofkvoten at komme for sent - se eksempel 1 herunder. Alt i alt bliver landmandens kvælstof kvote reduceret med 72 kg N på alle 47,7 hektar. Herudover skal han regne med en eftervirkning på 25 kg kvælstof på alle 47,7 hektar efterafgrøder. Alt i alt betyder det et kvotetræk på i gennemsnit 46 kg N/hektar på alle landmandens 100 hektar.

rich-media-1
Kilde: Landbrugsstyrelsen, januar 2020 Fakta ark: Fleksible frister for etablering af efterafgrøder.
rich-media-2
Kilde: Landbrugsstyrelsen.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I eksempel 2.

Når landmanden ikke at få sået efterafgrøderne. Høsten driller, halmen er vanskelig at få bjærget og han vælger at få sået vinterrapsen fremfor efterafgrøderne, idet det er umuligt at nå begge dele i tide. Derfor bliver han tvunget til i 2021 at reducere kvælstofkvoten med i alt 150 kg N x 47,7 hektar i alt 7155 kg N. Det betyder et voldsomt indgreb i bedriftens kvælstofkvote, som er nu mindre i forhold til før landbrugspakken. Således mister han 71,5 kg N/hektar