Efter sommerferien får fabrikanter mulighed for at være med til at udforme de nye regler om national typegodkendelse.

Et ikke enigt Folketing har netop vedtaget regler om EU- typegodkendelser, som indgår i synslov L 151 som træder i kraft 1.september 2020.

Venstre, Dansk folkeparti, De Konservative og Ny Borgerlige stemte imod. Der var ikke enighed om hvordan de nationale typegodkendelser skulle udmøntes og flere var bange for overimplementering af EU-reglerne.

Det lykkedes at få reglerne om de nationale typegodkendelser ud af lovforslaget, som nu er henvist til et nyt udvalgsarbejde. Reglerne for nationale typegodkendelser er således udsat og skal revurderes. Transportministeren har lovet, at brancherne ikke skal generes unødigt med de nye bestemmelser.

Reglerne er teknisk komplicerede, og de økonomiske konsekvenser ved typegodkendelse ved produktion og ombygning af køretøjer og landbrugsmaskiner som enkeltstyk eller i små serier er ikke tilstrækkeligt belyste, lyder det fra de partierne som stemte i mod.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Lovforslaget må siges at høre til i kategorien over de mere teknisk tunge og komplicerede lovforslag, udtalte Transportminister Benny Engelbrecht

Hvornår gælder der nye regler?

Det er besluttet, at Færdselsstyrelsen fra september 2020 kan udstede EU- typegodkendelser for Klasse R og S, som omfatter påhængsvogne og påhængsredskaber, samt visse traktorer i klasse T og C.

Som tidligere skrevet er kravet om EU- typegodkendelse af ovennævnte køretøjer udsat til 1. januar 2022, men det er nu muligt at få en frivillig EU- typegodkendelse allerede fra september 2020.

Der kan fremover vælges mellem tre godkendelser:

1. EU- typegodkendelse, som bliver mulig fra 1. september 2020

2. National typegodkendelse, men efter de nuværende regler indtil 1. januar 2022

3. National individuel godkendelse, som er udsat til 1. januar 2022. Transportministeren er kommet erhvervene i møde på dette punkt og besluttet at invitere brancherne med til at drøfte de kommende regler for nationale typegodkendelser efter sommerferien.

Ingen af typegodkendelserne for landbrugskøretøjer er et direkte krav før 1. januar 2022, men kan være en mulighed fra september 2020.

Inviteret med i udvalgsarbejdet

Der nedsættes tre arbejdsgrupper, en gruppe for landbrugskøretøjer, en gruppe vedrørende opbygning af biler og lastbiler samt en gruppe der arbejder med lovgivning for de tekniske tjenester. De folketingsmedlemmer, som ønsker det, er inviteret til at deltage i arbejdsgrupperne.

Medlem af transportudvalget, Hans Christian Schmidt, har kæmpet hårdt for at sikre ukomplicerede regler, og han har nu direkte bedt ministeren om at kunne følge dette kommende udvalgsarbejde helt til dørs.

Ministeren har besluttet, at bekendtgørelserne skal være færdige til at der kan træffes endelig beslutning ved Folketingets åbning i oktober 2021 til ikrafttrædelse 1 januar 2022. Dermed er der afsat cirka et år til et fælles arbejde mellem brancherne og Færdselsstyrelsen, hvor drøftelser og udarbejdelse af bekendtgørelser om nationale, individuelle køretøjer kan finde sted.

Hvilke omkostninger er ikke tilstrækkelig belyst?

EU har i forordning 167/2013 nøje beskrevet køreplanen for en EU- typegodkendelse, som omfatter både tekniske og administrative krav. Der skal etableres såkaldte "Tekniske tjenester" til at afprøve og kontrollere om de tekniske krav til typegodkendelse er overholdt. De tekniske tjenester skal akkrediteres hos DANAK og efterfølgende godkendes hos Færdselsstyrelsen. De godkendte virksomheder vil fremgå på en liste i EU og kan anvendes af de enkelte EU- lande.

De tekniske tjenester vil bestå af eksisterende og nyoprettede virksomheder, men også synshaller kan blive akkrediteret og godkendt af Færdselsstyrelsen og fungere som tekniske tjenester. Omkostningerne ved de tekniske tjenester kendes ikke endnu, og færdselsstyrelsen, som giver den endelige godkendelse, kræver et gebyr for behandling af sagen baseret på en timeafregning på 700 - 1000 kr./time. Ingen kender dog endnu omfang/timeforbrug.

Det er især tvivlen i forhold til, hvor stort et tidsforbrug der kommer til at medgå både hos Færdselsstyrelsen og hos de tekniske tjenester, som gør både Maskinfabrikanter og hele "køretøjsopbygger" branchen utrygge. Det er noget af det, arbejdsgrupperne kommer til at drøfte, når de skal tage stilling til, i hvilket omfang de tekniske og administrative krav fra 167/2013 skal følges ved Nationale typegodkendelser. Det er muligt på visse områder at benytte alternative tekniske løsninger, som opfylder de samme tekniske formål.

Der er gode muligheder for at udarbejde komplicerede og omkostningstunge tekniske og administrative løsninger. EU- forordningen åbner dog også op for enkle og alternative tekniske krav og godkendelsesmodeller, som giver fabrikanterne muligheder for at selvgodkende ombygninger og konstruktion af individuelle landbrugskøretøjer og efterfølgende ansøge direkte hos færdselsstyrelsen. Ofte er maskiner opbygget af komponenter, som hver især er EU-Typegodkendte. Komponenterne bygges sammen til et køretøj, som skal have en samlet godkendelse. Spørgsmålet er, i hvilket omfang der kan selvgodkendes, anvendelse af synshal eller anvendelse af en teknisk tjeneste.

Det er ganske tydeligt, at Færdselsstyrelsen for nemheds skyld vil forsøge at få alle typegodkendelser til at ligne hinanden så meget som muligt, både hvad angår de tekniske og de administrative krav. Det har naturligvis fordele, men kan blive meget kompliceret og omkostningstungt

Hvilke fordele giver de forskellige typegodkendelserne

De større virksomheder med stor produktion af ensartede produkter kan vælge EU- typegodkendelse. Da alle EU-lande skal acceptere denne godkendelse, er hele EU derved åbent som marked.

National typegodkendelse vil typisk være aktuel ved mindre serier. Med de nye nationale typegodkendelser gældende fra 1. jan 2022 bliver det muligt at få en godkendelse, som gælder for flere køretøjer af samme type. Færdselsstyrelsen står for selve godkendelsen.

Nationale Individuelle typegodkendelser er den største udfordring. Der er en grænse for, hvor meget bureaukrati og hvor store omkostninger, der kan pålægges en individuel opbygning eller konstruktion af landbrugskøretøj, da det bliver brugerne som kommer til at betalere for de ekstra omkostninger som godkendelserne vil medføre, Det har givet anledning til store diskussioner i lovarbejdet, og var grunden til at emnet blev taget ud af synsloven og henlagt til udvalgsarbejdet, som starter efter sommerferien.