Coronavirussen har indtil nu haft en begrænset indflydelse på gødningsindustrien, skriver Julia Meehan i denne analyse af pandemiens konsekvenser for den globale fødevarekæde.

Efter at have været epicenter for corona-pandemien begynder Kina nu at vende tilbage til mere normale forhold. Der er for eksempel kommet godt gang i produktionen af alle gødningstyper. Kina er verdens største forbruger af gødning med et forbrug på op mod 50 millioner ton om året. Landet står også for en stor eksport af urinstof.

Nedlukningen af Kina førte til enorme nedskæringer i gødningsproduktionen, fordi der ikke længere var arbejdskraft til rådighed. Det samme gjaldt logistikken, hvilket i øvrigt førte til ophobninger af store lagre.

Kina blev hårdest ramt på sin produktion af fosforsyre, der bruges til at fremstille fosfat. Gødningsanlæg i Hubei-provinsen tegner sig for op til en tredjedel af landets samlede kapacitet. På grund af nedlukningen skiftede Kina pludselig rolle fra at være den største eksportør af diammoniumphosphat (DAP) til at være en nettoimportør.

Men nu er gødningsindustrien ved at komme tilbage i normal gænge, og det sker hurtigt. Ikke mindst fordi den hårdt ramte Hubei-provins kun tegner sig for cirka tre procent af Kinas samlede produktion af urea.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Virussen begyndte at sprede sig ud over landegrænserne på et tidspunkt, hvor der for alvor var gang i gødningssæsonen - især på den nordlige halvkugle. Derfor begyndte mange lande at mærke den fulde virkning af pandemien.

Stabile priser

Dog vedblev der i løbet af marts at være en god efterspørgsel efter gødning, lige som priserne på ​​råmaterialer forblev stabile.

I april og maj kom priserne generelt under pres, men gødningssektoren oplevede ingen af de dramatiske prisfald, der blev set i beslægtede markeder som gas, olie og petrokemiske produkter. I juni er udviklingen vendt, og gødningspriserne er begyndt at stige.

rich-media-1
I betragtning af at op til 50 procent af den mad, vi spiser, ikke kan produceres uden gødning, vil denne industri efter al sandsynlighed forblive robust og levedygtig, vurderer Julia Meehan. Arkivfoto: Frank Mølby.

Efterhånden som virussen bredte sig i verden begyndte landbrugs- og industrisektorerne at trække på erfaringer fra Kina. I mange lande blev der indført støtteordninger, og den grænseoverskridende transport af ​​gødning fortsatte under strenge regler for at beskytte lastbilchauffører og andre medarbejdere.

I Frankrig, som er den største gødningsbruger i Europa, havde pandemien i forårsmånederne stort set ingen indflydelse på udbud eller efterspørgsel, selvom der nu begynder at kunne ses nogle konsekvenser.

Ødelagte afgrøder

Nogle landmænd oplever problemer med likviditeten, fordi den våde start til 2020 efter en tør april og maj har ødelagt afgrøder.

Tyskland er der problemer med rådnende afgrøder rådne, og som konsekvens af lukningen af ​​caféer, barer og restauranter er efterspørgslen efter pommes frites faldet, hvilket har ført til en reduktion i efterspørgslen efter kartofler på 60 procent.

I lighed med Europa raser pandemien nu i Latinamerika, hvor gødningssæsonen er i fuld gang. Efterspørgslen i de sidste uger har været sund i Latinamerika, og store mængder gødning er kommet på markedet i Brasilien og Argentina.

Gødningssektoren har klaret sig bedre under den globale pandemi sammenlignet med den petrokemiske sektor og energisektoren, fordi gødningsproducenter har kunnet drage fordel af billige foder- og energiomkostninger. Det har betydet, at selv mindre producenter har kunnet holde produktionen i gang.

Brexit overskygget

Corona-krisen har totalt overskygget IMO 2020's (svovlregulativet for den maritime sektor) og Brexits indflydelse på gødningsmarkedet, men risikoen for kraftigt stigende brændstofpriser som følge af IMO 2020 ser nu ud til at være ganske lille på grund af det dramatiske fald i omkostningerne til fyringsolie.

Det ser altså ikke ud til, at gødningssektoren har redet stormen af, siden uvejret begyndte i Kina den 13. januar 2020. For mange producenter, kooperativer, grossister og landmænd har det været "business as usual".

Men udsigterne er fortsat usikre. Kommer der en anden bølge? Hvad kan dette i givet fald komme til at betyde for allerede ødelagte økonomier? Risikoen for valutasvingninger, politisk uro og massearbejdsløshed i I- og U-lande vil uundgåeligt være tilstede i de kommende måneder og år.

Uanset hvad skal verdens befolkninger jo fortsat forsynes med fødevarer. Og i betragtning af at op til 50 procent af den mad, vi spiser, ikke kan produceres uden gødning, vil denne industri efter al sandsynlighed forblive robust og levedygtig.