Blandt Vestjyllands Andels nye afdelinger er der investeringer på tegnebrættet i Brandeafdelingen, og der er planer om udbygning i Thy.

Fra begyndelsen af juli slår Vestjyllands Andel dørene op til de fire afdelinger, som virksomheden købte af Danish Agro i februar i forbindelse med, at Danish Agro har overtog det fulde ejerskab af Hedegaard.

Det er afdelingerne i Fjelstervang, Gesten, Bedsted Thy og Brande, der pr. 1. juli overgår til Vestjyllands Andel, og dermed har Vestjyllands Andel øget antallet af afdelinger fra 22 til 26.

Med disse nye afdelinger forventer Vestjyllands Andel, at der også er basis for at styrke kerneforretningen.

- Vi betragter Thy som et særdeles vigtigt landbrugsområde i Nord- og Vestjylland, og med afdelingen i Bedsted Thy åbner der sig nogle nye muligheder. Dette gælder blandt andet inden for maltbyg, hvor vi ser frem til at bygge videre på samarbejdet med malterierne i Thisted. Samtidig ønsker vi at udbygge og udvikle afdelingen, påpeger Steen Bitsch, der er direktør for Vestjyllands Andel. Han fortsætter:

- Hvad angår Gesten, så har vi ambitioner om at tiltrække endnu mere korn i Sønderjylland. Ikke mindst fordi vi med kornmodtagelsen i Errested og AgroLand-butikken i Vamdrup allerede har en betydelig omsætning i det område.

Måske Agroland-butik

Slutteligt fortæller VA-direktøren, at investeringer i Brande-afdelingen er på tegnebrættet:

- I Brande ønsker vi at udbygge afdelingen med kornindgang, og samtidig vil vi kigge på en investeringsplan, som kan styrke og rationalisere kornlogistikken i høstperioden. Brande ligger desuden godt placeret i forhold til en eventuel Agroland-butik, og vi undersøger i øjeblikket, om der er basis for at åbne en butik med et lidt større sortiment, lyder det fra Steen Bitsch.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fjelstervang-afdelingen vil som udgangspunkt fortsætte som hidtil.