Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets: Et kraftigt olieprisfald trak i går det vegetabilske oliekompleks lavere. Bag prisfaldet er en stigning i antallet af amerikanere smittet med coronavirus, og det frygtes at få negativt indflydelse på olieprisens genrejsning efter det
historiske prisfald kortvarigt sendte priserne i negativt terræn.

Råolien faldt 5,5% og lukkede lige over den psykologiske grænse på 40$/tønden. Et niveau som olien her til morgen på ny kæmper med ikke at bryde. Generelt var det ikke lutter positive nyheder der prægede gårsdagens finansielle markeder.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

IMF opdaterede deres syn på den globale økonomi, og det førte
en nedrevidering af vækstskønnet med sig, som blev sænket fra tidligere - 3% til -4,9%. Men som altid trives nogen godt når andre kæmper. Et bevis på uroen kan aflæses i guldpriser, der er fortsat til nye højder, og handler på det højeste niveau siden den europæiske gældskrise tilbage i 2011/2012, der fulgte i kølvandet på finanskrisen.

Guldprisen er år-til-dato steget små 17%, hvilket i høj grad bekræfter at 'uroen' ikke er overstået, og investorerne stadig søger mod en 'sikker havn'.

Det vegetabilske oliemarked fulgte i vid udstrækning oliepriserne lavere, hvilket resulterede i et prisfald til rapsfrøene på 1%, og blandt canola, palmeog sojaolie var der heller ingen hjælp at hente.

Vi ser stadig en god fundamental case i rapsfrø, men på den korte bane må vi konkludere, at selv rapsfrøene ikke går uden om den uro der hersker på de finansielle markeder.

Trods relativt kraftige olieprisfald har rapsfrøene formået at levere et pænt comeback på ny høst, hvilket bekræfter en god efterspørgsel. Selvom olieprisfaldene presser marginerne, så betyder iblandingskravene trods alt, at der vil være et konstant efterspørgsel på biobrændstof, om end efterspørgselsvæksten på brændstof denne sommer vil lide et knæk på den mindre rejselyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I lidt samme boldgade viste data fra den amerikanske ethanolproduktion i går overraskende takter, lige tallene viste et træk i lagrene. Det støttede umiddelbart op om majsnoteringerne i Chicago, men glæden varede kort.

Majsen kunne ikke modstå presset fra de øvrige afgrøder, mens prisfaldet i olien tog den sidste optimisme ud af markedet. Som nævnt i gårsdagens kommentar viser den brasilianske safrinha majs højere udbytter end ventet, forhold der også presser de sydamerikanske FOB-priser nedad, hvilket også smitter af på stemningen i Chicago.

I hvedemarkedet har Matif de sidste par dage forsøgt at korrigere højere, men foreløbig uden succes. Tendensen har været at hveden er steget fra formiddagen, men har fejlet at holde momentum og solgt ned i løbet af eftermiddagen, hvilket indikerer at sælgerne fortsat har overtaget.

Eneste lyspunkter er at den europæiske FOB-hvede ikke handlet langt fra Sortehavsoprindelserne i niveauet 200-202 $/ton, mens den amerikanske hvede ligger noget højere i 212-213$. Som tidligere nævnt er Sortehavsoprindelserne typisk aggressive på eksportmarkedet fra sæsonens begyndelse, og derfor vil en stabilisering af priserne på Matif kræve at de russiske hvedepriser finder sin sæsonmæssige bund.