En 70-årig mand blev fredag morgen fundet død på en mark tæt ved Snejstrup ved Hundborg i Thy, skriver limfjordupdate.dk.

Sent torsdag aften tog manden ud for at vende hø på marken, men han kom ikke hjem som planlagt. Et familiemedlem kørte derfor ud for at kigge efter ham, og fandt ham død ved siden af traktoren.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er ikke fordi, han kører galt. Traktoren holder stille på det tidspunkt, det sker, så det er i forbindelse med arbejdet på traktoren og redskabet, at der sker et eller andet uheld, fortæller René Carlsen fra lokalpolitiet i Thisted til limfjordupdate.dk.

Ulykken er meldt til arbejdstilsynet. Ifølge limfjordupdate.dk er teorien, at manden under arbejdet har fået et ildebefindende.