Der er blæst til angreb på gødningsreguleringen i Danmark, når Vestre Landsret til efteråret behandler den verserende vandplanssag anlagt af Bæredygtigt Landbrug, skriver Bæredygtigt Landbrug.
Særligt vedrørende gødning er sagen således en milepæl i bestræbelserne på at få en både fagligt og juridisk korrekt regulering af landbruget her til lands.
Misforstået kvælstofregulering
- Det bagvedliggende paradigme i forhold til den regulering, danske landmænd er udsat for, er en usaglig kvælstof-forskrækkelse. Det er så veldokumenteret, at der ikke er den sammenhæng, som forskerne postulerer mellem landbrugets udledning af kvælstof og særligt udbredelsen af ålegræs i kystvandene, forklarer Jørgen Evald Jensen, faglig direktør i Bæredygtigt Landbrug.
- I Bæredygtigt Landbrug har vi netop arbejdet med dette og fokuseret på disse argumenter i vores vandplanssag. Det er og bliver vandplanerne og den dertilhørende gode økologiske tilstand, der er kilden til de misforståede kvælstofreduktioner i landbruget, siger direktøren.
Trussel mod landbrugserhvervet
Bæredygtigt Landbrugs chefjurist Nikolaj Schulz forklarer, at den store vandplanssag - der er en udløber af Bæredygtigt Landbrugs stævning mod staten tilbage i december 2016 - er intet mindre end en kamp for dansk landbrugs overlevelse. Vandplanerne kan således medføre, at cirka 1/3 af al landbrugsjord skal braklægges, skriver Bæredygtigt Landbrug.
- Det er usagligt. Det er ikke proportionalt. Det er en katastrofe. Derudover er det samtidig retsstridigt. Derfor er den retlige kamp om vandplanerne afgørende. Vi kæmper for det i medierne, i høringssvar, i vores snak med politikerne, til møder - og selvfølgelig også i retssalene. Vi er nu nået til dén fase i sagen, hvor vi kan diskutere indholdet - og vi håber på hele erhvervets opbakning til at føre denne vigtige, principielle og paradigmeforandrende retssag, lyder det fra Nikolaj Schulz.
Tre nylige attentater
Vandplanssagen er ikke blevet mindre aktuel med de reguleringstiltag, der har set dagens lys efter stævningen for næsten fire år siden.
Den nuværende - og et år gamle - regering står således bag tre initiativer, som ifølge Bæredygtigt Landbrug kan betegnes som deciderede gødnings-attentater:
Forbuddet mod gødskning, sprøjtning og jordbearbejdning på de såkaldte paragraf 3-arealer.
"Frivillige" målrettede efterafgrøder.
Og nyligt en skærpelse af udnyttelseskravene.
Også fokus på kemiske målinger
Vandplanssagen er som sådan at regne for en gødningssag - og fungerer som et hovedangreb på den fejlagtige gødningsregulering, fordi det kan dokumenteres, at gødnings-restriktionerne ikke virker. I øvrigt er det netop kommet frem, at der kun foretages 1,5 % af de pligtige kemiske målinger i de danske vandløb - og dén afsløring fra EU-kommissionen kommer også til at spille en rolle i Vestre Landsret:
- Staten har ikke, som man ellers er forpligtet til, foretaget kemiske målinger for prioriterede stoffer og andre forurenende stoffer (stoffer så som cadmium, kviksølv, medicinrester, bly, m.v.), fortæller Nikolaj Schulz.
Samlet dansk landbrug bakker opHan understreger, at det giver den store vandplanssag ekstra vægt, at også Landbrug & Fødevarer har tilsluttet sig sagen - så det tydeliggøres, at et samlet dansk landbrug er med ombord, skriver Bæredygtigt Landbrug.
- Vi er selvfølgelig åbne for, at andre foreninger, der kæmper landbrugets sag, ligeledes kan blive biintervenienter, siger Bæredygtigt Landbrugs chefjurist.
