Intet mindre end 730 medarbejdere på det tyske slagteri Tönnies er testet positive for corona, skriver bt.dk.

Nyheden om udbruddet på arbejdspladsen, der ligger i Rheda-Wiedenbrück og er Tysklands største slagteri, udkom for et par dage siden. På dette tidspunkt var "kun" 400 medarbejdere testet positive.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ifølge bt.dk har 1106 af medarbejderene fået svar på prøverne, hvoraf de 730 er positive. 5300 hjemsendte medarbejdere mangler stadig at få svar på testen.

Udbruddet har resulteret i, at skoler og daginstitutioner i hele distriktet er blevet lukket.

Efter flere videoer fra slagteriets kantine er blevet offentliggjort, der viser, hvor tæt medarbejderne sidder, har ledelsen fået massiv kritik for at "bringe virksomheden og befolkningen i fare".