Det er et lokalt og velkendt ansigt, der er blevet ansat som ny salgskonsulent i Semler Agros eneste afdelingen på Lolland-Falster på Maribovej i Våbensted, skriver Semler Agro i en pressemeddelelse.

31-årige Rasmus Kruse er udannet agrarøkonom og har altid haft tæt tilknytning til netop landbruget. Derfor er det en stærk og kompetent profil, der nu skal være med til at styrke serviceniveauet for de mange lokale landmænd, skriver Semler Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vores Semler Agro afdeling i Våbensted er forholdsvis nystartet, men vi oplever allerede en positiv udvikling, og det gør, at vi har fået brug for flere kræfter. Derfor er vi glade for at få endnu et lokalt og velkendt ansigt ind i vores team, der kan yde nærværende og personlig service, fortæller Daniel Sørensen, afdelingsleder for Semler Agro i Våbensted.

Lokal sparringspartner

Semler Agro afdelingen i Våbested åbnede dørene op for de mange lokale landmænd på Lolland-Falster i september 2019. Med et værksted, salgskontor og et reservedelslager, som modtager leverancer mindst to gange dagligt, sikrer Semler Agro, at alle behov dækkes for de lokale landmænd.

Ved siden af sin nye stilling som salgskonsulent i Semler Agro er Rasmus Kruse selv landmand på Lolland med et indgående kendskab til de udfordringer, erhvervet fører med sig. Rasmus Kruse skal derfor være landmandens forlængede arm og sørge for at vedligeholde gode dialoger med de lokale landmænd.

- Jeg er utrolig glad og stolt over min nye stilling, hvor jeg kan bidrage med min viden og sikre et højt serviceniveau. Vi er et stærkt team, der brænder for feltet, og jeg ser frem til at bruge mit netværk til at styrke relationen til vores kunder, siger Rasmus Kruse, salgskonsulent hos Semler Agro i Våbensted.

Værkstedet og salgskontoret i Våbensted fører alle Semler Agros fire brands - John Deere, Väderstad, Kramer og Sulky. Semler Agro er eneforhandler af alle fire brands i Danmark med ansvar for salgsaktiviteter, servicering og reparation samt levering af reservedele.