Miljø- og fødevareministeriet skal have lavet en ny forvaltningsplan for bæveren og i den forbindelse har Agri Nord indsendt et høringssvar.
Budskabet fra Agri Nord er klart: Bæveren skal ikke gøre landmandens økonomi dårligere, og den skal ikke indskrænke hans dyrkningsareal.
- Den almindelige landmand skal ikke betale den her regning, fordi der er nogen, der har besluttet at sætte bæveren ud i den danske natur, siger Carl Christian Pedersen, der er formand for Agri Nord. Derfor opfordrer Agri Nord til, at Miljøstyrelsen laver en plan for, hvordan man vil holde bæveren væk fra landbrugsjorderne.
Produktionsarealet må ikke begrænses
Problemet med bæveren er opstået, fordi der tilbage i 1999 blev sat seks bæver-familier ud i Klosterheden Plantage i Vestjylland. De seks familier har formeret sig i en sådan grad, at de nu er observeret helt oppe nord for Limfjorden og helt i Sydjylland, hvor de også har oversvømmet arealer, fordi de bygger dæmninger i vandløbene.
- Bæveren og landbruget kan ikke forenes. Den kan ikke være på de arealer, vi afvander, fordi den er skyld i oversvømmelser, og det påvirker den samlede ejendom blandt andet på grund af kravene om harmoniareal. Bliver en stor del af landmandens jord oversvømmet, har han ikke nok jord til sine dyr, og i sidste ende får han et problem med banken, siger Carl Christian Pedersen.
Landmanden skal ikke have kæmperegninger
De arealer, som oftest vil blive oversvømmede, er naturarealer. På disse arealer modtager landmanden tilskud til naturpleje, almindelig grundbetaling og økologitilskud. Hvis et areal, der får økologisk arealtilskud, på 40 hektar bliver oversvømmet på grund af bæverens dæmning, kan landmanden risikere at skulle betale flere års tilskud tilbage. Det kan ende på 370.000 kroner, viser Agri Nords beregninger.
Dertil skal lægges det udbyttetab, han vil få. Agri Nord foreslår derfor, at landmanden ikke kan trækkes i støtte, hvis der sker oversvømmelser på grund af bæveren.
