En 24-årig mand blev tirsdag eftermiddag anholdt og sigtet for at have forvoldt fare for andres liv og førlighed samt for at stikke af fra et færdselsuheld, skriver eb.dk.

Episoden fandt sted på en holdeplads på Stillingvej ved Harlev, Aarhus. Her var bilen med en 63-årig mand som fører og den 24-årige mand i traktoren holdt ind efter uoverensstemmelser i trafikken.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge Østjyllands Politi så vidner, hvordan trakforføreren bevidst bakkede hen over kølerhjelmen på bilen, hvor den 63-årige mand sad bag rattet. Fronten på bilen blev knust og hele bilen blev skubbet i grøften. Føreren af bilen kom ikke noget til.

Den 24-årige kørte herefter fra stedet. Ifølge eb.dk kontaktede vidner politiet, som hurtigt fik stoppet den unge mand.

- Han erkendte at have bakket ind i bilen og fortalte, at han var blevet provokeret af bilisten over en længere strækning, skriver politiet i døgnrapporten.

- Blandt andet skulle bilen have forsøgt en hasarderet overhaling, og ifølge den 24-årige blev han bange, da bilisten holdt ind på holdepladsen bag ved traktoren. Det var det, der havde fået ham til at bakke over bilen, forklarede han til politiet.