Fagligheden kommer endnu mere i fokus på Nordeuropas Største demonstration til bjergning af kløvergræs i 2021.

Med Græsland 18 i baghovedet, som en gigantisk succes for både besøgende, udstillere og arrangører, er det med en vis spænding, at der nu ses frem til Græsland 21.

I 2018 var der mere end 4.500 besøgende til at overvære de 74 kørende maskiner på Græsland, som fandt sted på 50 hektar stort areal i det midtjyske. Igen i 2021 bliver det hos Elmegården i Frederiks, som er vært for arrangementet, som arrangeres af netop Elmegården, frøfirmaet DLF, brancheforeningen Danske Maskinstationer & Entreprenører samt Maskinbladet. Det er tredjegang, at Græsland løber af stablen, og i 2021 kan man se frem til endnu mere fokus på fagligheden i kløvergræsmarken.

rich-media-1
I 2018 var der cirka 4.500 besøgende på Græsland, og over 70 kørende maskiner.

Fokus på etablering

Det ses blandt andet på selve opbygningen af arrangementet, som finder sted onsdag den 9. juni 2021.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Arrangementet foregår på samme areal, som i 2018, men i modsætningen til sidst, så er udstillerarealet centraliseret mere i midten af den 50 hektar store kløvergræsmark.

Rundt om udstillingen vil der være fire demo-områder, hvor de mange græsmaskiner kommer til at køre i løbet af dagen.

I midten af udstiller-arealet, var der på Græsland 18 græsparceller med forskellige græsblandinger fra DLF. Det ændrer sig ikke til Græsland 21 - men græsparceller krydes med flere parceller:

Som noget nyt vil der på Græsland 21 være parceller af kløvergræs, som bliver lagt ud med forskellige såmaskiner i det tidlige forår 2021. De forskellige såmaskiner, som deltager i parcellerne, vil i forbindelse med Græsland 21 være udstillet forenden af parcellerne, som de enkelte maskiner har sået i foråret. På den måde kan man på Græsland se, hvordan en ægte kløvergræsmark skal og bør etableres, og hvordan de enkelte såmaskiner klarer opgaven.

Ligesom etablering, så er vedligeholdet af kløvergræsmarkerne også ét af fokusområderne og især hvordan gyllen udbringes efter græsset er bjerget fra marken. For der er nemlig mange løsninger på marked, og med en tendens mod mere og mere skånsom gyllekørsel på slæt-græsset, så bliver det også ét af de faglige fokusområder til Græsland 21.

Den intelligente græsmark

Et andet fokus-område på Græsland 21 bliver den intelligente græsmark, hvor der kigges på nye og fremtidige løsninger, som kan benyttes af den professionelle maskinstation.

En anden fremtidsløsning inden for kløvergræs, er den stadig stigende interesse for græs-protein, og her vil der på Græsland ligeledes være fokus på teknikkerne og maskinerne til netop den opgave.

Bygger på feedback

Efter Græsland 18 blev der sammen med otte repræsentanter fra de store maskinproducenter og importør, samt mælkeproducenter og maskinstationsejere holdt et evalueringsmøde, og ud fra det møde er grundladet for Græsland 21 blevet lagt. Det er blandt andet på evalueringsmødet, at ønsket om større faglighed gik igen hos både udstillere og besøgende.

rich-media-2
Der var over 70 kørende maskiner på Græsland 21.