Med den ene hånd strammer samfundet nu kravene til landbrugets kvælstofindsatser. Med den anden lukker de op for sluserne til landets spildevandsanlæg og sender næringsstoffer, medicin, kemi og hvad der ellers skylles ud fra en husholdning direkte ud i fjorde og farvande.
Landbruget hverken kan eller skal bøde for det svineri.
Erhvervet har i årevis reduceret kvælstofudledning. Blandt andet ved at lave vådområder, minivådområder, efterafgrøder og sågar har landbruget hjulet med at lave stenrev i Limfjorden. Alt sammen for at opfylde de mål, der var sat for os.
Forskning viser, at landbruget stort set havde nået et mål om at reducere den samlede påvirkning til det niveau, det var i år 1900. Dengang alt var, som det skulle være, og dansk landbrug blev drevet efter Morten Korchs forskrifter.
Så burde alt være godt. Men alligevel bliver målet flyttet, så landbruget skal reducere udledningen endnu mere.
Alt imens kan vi så stå og se på, at der hældes urenset kloakvand i fjorde, vandløb og have.
Det er altså ikke vores skyld, når friluftsbadet i Aalborg lukkes, når motionssvømningen Limfjordskrydseren og et triatlon-stævne i Fredericia aflyses, eller når vandværket i Vejgaard eller Ulbjerg Strand lukkes, fordi der er e-coli-bakterier i vandet.
Det skyldes, at der er lukket kloakvand fuldt af e-coli-bakterier direkte ud i fjorde og farvande.
Men alligevel kommer samfundet så med yderligere restriktioner til den mængde kvælstof, landmanden må bruge på sine marker. En mængde, der for øvrigt blev vedtaget af den tidligere regering, men som nu bliver reduceret for anden gang.
Det viser med al tydelighed, at det er blevet kutyme bare at råbe "landbrug", når der er et problem.
Nu bør vi stoppe op og få styr på udledningen fra byerne, inden landmændene bliver pålagt yderligere restriktioner.
Landbruget skal have et langsigtet, realistisk og kendt miljømål at arbejde henimod. Det er urimeligt, at både mål og krav ændrer sig hele tiden.
