Amerikanske Corteva Agriscience har offentliggjort virksomhedens tilsagn om at skabe større bæredygtighed i det globale fødevaresystem over de næste 10 år.

Corteva Agriscience er et globalt selskab, som tilbyder landmænd i hele verden løsninger som for eksempel et produktmix inden for frø og planteværn samt digitale løsninger til at forbedre produktivitet, udbytte og lønsomhed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Blandt tiltagene kan nævnes jordforbedringer, øget produktivitet på bedrifterne, indsatser på klimaområdet, forvaltning af vand, biodiversitet, transparente forsyningskæder og sikkerhed for de ansatte.

"Vores bestræbelser for at hjælpe hele landbrugssektoren med at opnå mere bæredygtige resultater overalt i verden er vigtigere end nogensinde," skriver CEO i Corteva Agriscience James C. Collins, Jr. Videre skriver Corteva: "Vi mener, at det er netop nu, at vi skal yde en forpligtende indsats for at beskytte og bevare vores fødevarekilder og hjælpe lokalsamfundene med at trives. Vi støtter dem, som forsørger os alle."

Målbare mål

"Vores meddelelse er ganske enkelt en bekræftelse af vores tilsagn til 14 specifikke, målbare mål, som vil øge bæredygtigheden hos landmændene, beskytte jorden og naturressourcerne, forbedre forholdene for lokalsamfundene og være til gavn for vores forretning."

Cortevas 10-årige forpligtelse vil danne grundlag for værktøjer og uddannelsestiltag, som har til formål at skabe øget afgrødestabilitet, optimere produktionsfaktorerne og forbedre tilpasningen til miljøet. Virksomheden forpligter sig desuden inden for jordforbedring, forvaltning af vand og biodiversitet. Corteva vil med disse mål forsvare og beskytte medarbejdere og mennesker i hele fødevarekæden og landbrugssektoren som helhed. Virksomheden forpligter sig til at skabe innovation på bæredygtig vis, udvikle en klimastrategi, bruge bæredygtig emballage og øge bæredygtighedsindsatsen på arbejdspladserne.

Corteva vil rapportere om udviklingen frem mod 2030-målene i en årlig bæredygtighedsrapport, som udkommer første gang i 2021. Målene kan læses her.