Den seneste tids debat om spildevandet bør sætte fokus på, hvad vi egentlig ved om indholdet, og hvordan det kan udnyttes, mener landmand og bestyrelsesmedlem i BL Alfred Tværsig Olesen.

Debatten om de store spildevandsudløb i Øresund er blevet voldsom - og man må spørge:

Hvorfor har store grupper ikke været klar over, at et sådant bevidst og svinsk udslip af menneskegylle foregår?

og

Hvorfor kender ingen det faktiske omfang af denne forurening?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Fakta er, at der ikke bliver målt på alle disse udløb og overløb - og i det omfang, der måles, foregår det forskelligt rundt omkring i landet. Mange steder i landet begynder målingerne først efter 10 minutters overløb. Der er flere udledninger ved reparationer af anlæg, og nødoverløb tælles ikke.

Man har bevidst ville undgå at måle - det er for dyrt - hvorfor skal naturen lide fordi man vil spare målingerne?

Derfor ved ingen, hvor store udledningerne i virkeligheden er. Det er et tilbagevendende problem i Danmark: Når der er noget, man ikke vil vide af - lader man være med at måle. Det kender vi alt for godt til i landbruget.

Allerede i 1978, da EU's Fiskevandsdirektiv - nu efterfulgt af Vandrammedirektivet - blev implementeret, undlod Danmark de krævede fysisk-kemiske målinger. Det er for nylig kommet frem, at i Danmark foretages blot 1,5 % af alle de af EU krævede målinger. Det er foregået sådan nu i 44 år - derfor kender vi ikke den faktiske tilstand i vandløb og søer og heller ikke i det nære havmiljø.

Når man ikke kender hverken tilstand, eller hvad der påvirker tilstanden, er det svært at genetablere en god økologisk tilstand, som er krævet, hvis f.eks. et vandløb skal kunne opnå den højeste af EU's miljømålsætninger.

Derfor ved man i Danmark ikke, hvor der er "god økologisk tilstand". I Danmark nøjes vi nemlig med at sparke lidt i vandet og derudfra stilles diagnosen om vandmiljøets situation.

Vi skal kende til den rigtige tilstand - så vi kan udnytte de næringsstoffer, der ellers blot udledes til vandmiljøet. Det har vi da en forpligtelse til overfor både miljøet og naturen

Derfor: Kom nu ud og mål i virkeligheden - og få de prøver analyseret - så virkeligheden kan indgå i de kommende vandmiljøplaner og alle næringsstoffer kan udnyttes til glæde for en ressourcemæssig fornuftig recirkulering af alle værdistoffer. Første skridt er, at man ved hvad der er - dvs. at man måler.