De nye danmarksmestre har udviklet en gummimanchet, som holder støv og partikler ude af det hydrauliske system på traktorer.

Efter afgørelsen på DM i Entreprenørskab for studerende står det klart, at et traktorkondom kan hyldes som en potentiel iværksættersucces. Det skriver Sjællandske Nyheder i en artikel.

Vinderproduktet er en gummimanchet, som holder støv og partikler ude af det hydrauliske system på blandt andet traktorer og landbrugsmaskiner.

Gummimancheten er i første omgang udtænkt til landbruget, men kan også bruges af andre industrier som vind og fiskeri, hvor man har sammenkoblinger, man gerne vil beskytte.

Traktorkondomet forlænger levetiden på komponenterne på det givne produkt, den trækkes ned over. Derudover har det også to andre fordele, fordi det reducerer mængden af den hydraulikolie, der går til spilde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Det er godt, dels fordi hydraulikolie kan forårsage allergiske reaktioner og i sidste ende være en medvirkende årsag til hudkræft, dels fordi jo mindre oliespild, jo bedre er det for miljøet, siger Christoffer Damgaard Hansen til Sjællandske Medier.