Mindesmærket over andelshøvdingen Anders Nielsen, som står ud til Skanderborg vej tæt på Dover Kirke vil man flytte til Vester Mølle, øst for Skanderborg. Anders og Kirstine er begravet på Dover kirkegård.
Skanderborg Kommune har tilsyneladende ikke råd til at vedligeholde anlægget. Det bliver fortalt, at det er nærmest umuligt at ændre på Mindelunden, hvor mindestenen er placeret. Jørgen Lund Christiansen, ildsjælen på Vestermølle, har længe ihærdigt arbejdet for at mindeanlægget skulle bringes tilbage i samme fine skikkelse som det var frem til 1959. Hertil har han ansøgt om midler via fonde med sædvanlig succes. Målet har været at gøre mindestenen mere synlig og sikre en ordentlig renholdelse. Ligeså har målet været at det skulle være muligt at parkere med en bus og nogle biler, og det skulle være muligt at samles i mindre grupper af tilhørere, hvor man skulle kunne få fortalt historien om Kirstine og Anders Nielsen. Det dygtige landmandspar og organisations par. Vi havde glædet os til at få historien fortalt i de omgivelser som vi ved Kirstine og Anders holdt så meget af. Mange lokale anekdoter kunne krydre fortællingerne.
Søhøjlandets egnspil levende gjorde fortællingen om Anders og Kirstine Nielsen i 2002. Hele fem forestillinger blev det til. Mere end 1200 mennesker så forestillingen. Vi mener det er vigtigt, at have sådanne fortællesteder ude i lokalt. Med en rigtig tilgang vil den enorme betydning, Kirstine og Anders har haft for alle os danskere også kunne fortælles på det sted, hvor mindestenen står i dag.
Anders Nielsen holdt af hjemmet på Svejstrup Østergård. Han har flere gange brugt vendingen: "mit hjem er min fæstning". Det gjaldt ikke blot i fysisk forstand Svejstrup Østergård, men beskrev også den personlige reservation Anders Nielsen havde i forhold til omgivelserne.
Undertegnede har tilbudt uden modydelse at stille et areal til rådighed for parkeringsareal ved siden af mindeanlægget. Det gælder fortsat.
Vi vil opfordre Skanderborg Byråd til at genoverveje beslutningen om at flytte Mindestenen. Det bliver aldrig det samme når man flytter mindestenen over det menneske, der har haft så uendelig stor betydning for det danske samfund. Vi medgiver at der kommer mange mennesker til Vestermølle, men det var ikke der befolkningen rejste stenen. Det er ikke der, stenen hører til.
