Forstander på Grindsted Landbrugsskole, Lene Søholt Jacobsen, er valgt som ny formand for Danske Landbrugsskoler.

Lene Søholt Jacobsen blev valgt på Danske Landbrugsskolers generalforsamling 19. maj 2020.

Den nyvalgte formand glæder sig til at fortsætte arbejdet med udviklingen af den danske landbrugsuddannelse, så den stadig er verdens bedste landbrugsuddannelse, og ikke mindst arbejdet med at få endnu flere unge til at vælge landbrugsuddannelsen, skriver Danske Landbrugsskoler i en pressemeddelelse.

- Jeg er overbevist om, at mange flere unge ville vælge en landbrugsuddannelse, hvis de vidste, hvor spændende og alsidig landbrugsuddannelsen er. Du får adgang til rigtig mange spændende karrieremuligheder og jobs i hele verden med en landbrugsuddannelse, siger Lene Søholt Jacobsen.

Lene Søholt Jacobsen overtager formandsposten i Danske Landbrugsskoler fra Jens Munk Kruse, forstander på Dalum Landbrugsskole, der har siddet som formand i to et halvt år.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Jens Munk Kruse vil i det næste halve år bestride posten som næstformand for at sikre en optimal overlevering, da den tidligere næstformand Erik Poulstrup også er stoppet. Erik Poulstrup stopper pr. 1. juni som forstander på Nordjyllands Landbrugsskole.