Afgrødekommentar: Europa Kommissionen leverede i går en markant nedjustering i deres estimater for den europæiske hvedeproduktion for kommende høst.

Den europæiske union's 27 medlemslandes produktion af soft wheat sættes til 121,5 millioner tons, mod estimeret 125,8 millioner tons for en måned siden. Til sammenligning var produktionen af soft wheat sidste høst på 130,8 millioner tons.

Kommissionen oplyste ikke nogen årsager til de reducerede estimater. Det er dog ikke mere end en uge siden at EU's afgrødeovervågningsenhed, MARS, ligeledes sænkede deres udbytteestimater på baggrund af usædvanlig tørt og varmt vejr henover foråret. Her viser den udspecificerede opdeling på landeniveau, at det især er den franske udbytteestimater der er hårdt medtaget med et fald til 32,3 millioner tons mod 39,6 millioner tons i sidste år. De tyske estimater lyder på 22,1 millioner tons (22,9 sidste høst) og den rumænske 9,2 millioner tons (10,0 sidste høst).

Europa Kommissionen sænkede samtidig deres forventninger til eksporten af soft wheat for kommende sæson der starter i juli fra 28 til 26,5 millioner tons, og som i indeværende sæson ventes at lande på 32,5 millioner tons. I den anden ende meldte International Grains Counsil i går om udsigt til en stor global høst, hvor de ser den samlede globale hvedeproduktion lande i niveauet 766 op fra 764 millioner tons i april.

Rusland

IGC hævede forventningerne til udbytterne i Argentina, men holdt estimaterne for Europa og Sortehavet uændret. Sidst på eftermiddagen kom der også rygter om at Rusland overvejer at øge deres afgrødelagre med seks millioner tons, men uden yderligere oplysninger.
Selvom Europa Kommissionen også benyttede lejligheden til at sænke estimaterne for den europæiske rapsproduktion til 15,6 millioner tons, så den nu bliver næsten lige så lav som ved seneste høst, så var disse nyheder ikke tilstrækkelige til at løfte rapsfrøene højere, hvor en korrektion i palme- og sojaolien vægtede tungest, trods endnu et løft til råolien.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Kina

Selvom Kina tirsdag købte amerikanske bønner, så forlyder det at de også har booket 10 laster sojabønner ud Brasilien tidligere på ugen. Et overraskede træk fordi de brasilianske bønner er dyrere end de amerikanske på efterårsterminerne.

Men den skærpede retorik mellem USA og Kina øger den politiske risiko, herunder faren for at Kina kan genindføre afgifter på amerikansk importeret bønner. Som markedet ser ud i øjeblikket er det Kina der skal lede vejen for højere priser på sojabønner, men den nuværende situation betyder, at markedsaktørerne har svært ved at finde ud af hvilket ben de skal stå på. Fortsætter den skærpede retorik med Hong Kong i Centrum, er kursen sat mod gentest af det tidligere bundniveau fra sidste år
omkring 8 $/bushel.