Fra 2021 skal alle slagteriarbejdere i Tyskland være ansat direkte på slagteriet og ikke via et vikarbureau.

Den tyske regering har besluttet, at fra 2021 skal alle slagteriarbejdere i Tyskland være ansat direkte på slagteriet og ikke via et vikarbureau, skriver Tican i en pressemeddelelse.

Dette vil betyde, at alle udenlandske slagteriarbejdere fra 2021 vil have samme rettigheder som tyske slagteriarbejdere.

De nye regler kommer efter, at nedlukningen af slagterier på grund af coronavirus blandt ansatte slagteriarbejdere de seneste uger har sat særligt fokus på brugen af østarbejdere på de tyske slagterier.

En stor del af de udenlandske slagteriarbejdere på tyske slagterier kommer fra Rumænien, og Rumæniens arbejdsmarkedsminister har været på et hastebesøg i Berlin. Efterfølgende annoncerede den tyske regering de nye regler.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Den nye lovgivning, der kun gælder kødindustrien, må forventes fremadrettet at betyde øgede omkostninger for kødindustrien i Tyskland. Og Tönnies har da også advaret om, at man risikerer at gøre den tyske kødindustri mindre konkurrencedygtig.