Efterspørgslen på rådgivning om vådområder stiger hos Sagro.

Behovet for at have flere hænder til opgaven med at rådgive om vådområder er steget hos Sagro, skriver Sagro i en pressemeddelelse.

Derfor har rådgivningsvirksomheden med huse i Holstebro, Herning, Billund og Esbjerg fået Anita Hingstman Rasmussen med på teamet af oplandskonsulenter.

På landsplan blev der i 2019 søgt om 338 minivådområder.

En del landmænd har fra Landbrug & Fødevarer fået brev om, at de har jord der egner sig til et minivådområde.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

I Sagros område i det vestjyske forventes der at blive søgt om penge til 25-50 projekter, og der kan altså stadig søges frem til august.

- Vi kan forholdsvist hurtigt udarbejde ansøgningsmaterialet, så det er inde rettidigt, og vi hører gerne fra flere, der er interesserede i at etablere et minivådområde.

De første snart klar

Oplandsrådgiverne har til opgave at assistere interesserede landmænd med at søge om og få etableret minivådområder og rådgivningen er gratis, skriver Sagro i pressemeddelelsen.

På grund af usikkerhed omkring fortolkning af regler - og sidenhen IT-problemer hos Landbrugsstyrelsen, er de første minivådområder endnu ikke etableret i Sagros opland, men det, forventer oplandskonsulent Karen V. Thomasen, snart vil ske.

Som noget nyt i år, kan man efter etablering af minivådområdet, få en uvildig landinspektør til at kontrollere målene, så der er garant for, at alle kravene er overholdt, inden Landbrugsstyrelsen kommer ud på kontrol af minivådområdet.

- Vi er meget fokuserede på landmandens sikkerhed for at få udbetalt tilskuddet, siger Anne Robenhagen Ravnshøj.