KHL og SLF rejser §3- og efterafgrøde-urimeligheder for miljøministeren.

Fælles for §3-dyrkningsforbuddet og det fremrykkede efterafgrødekrav er, at det rammer landmænd vidt forskelligt. Mange landmænd formår at tilpasse sig kravene, men for en del opleves det, som om man får en stor økonomisk øretæve og usikkerhed om fremtiden. Og det uden at man føler sig sikker på, at tiltagene har den ønskede virkning på miljøet.

På skype med ministeren

Mandag den 25 maj havde formand Christian Lund og bestyrelsesmedlem Søren Laustsen fra SLF samt formand Hans Damgaard og næstformand Poul Christensen fra KHL inviteret Miljøminister Lea Wermelin til skype-møde. Her fremlagde man fire film til dokumentation af urimelighederne.

Landmænd er fanget

Første film viste Kresten Hansen, Lunde og Johannes Mamsen, Tønder, der begge er mælkeproducenter, og som har henholdsvis 25 og 23 hektar slætgræs, der bliver ramt af dyrkningsforbuddet. Konsekvenserne for de to landmænd er betydelige. Jord, der ikke kan dyrkes, falder cirka 70 procent i værdi, bliver der skønnet.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det svarer til et helt konkret værditab på 1-1,5 millioner kroner for 15-23 hektar. Desuden skal der findes ny jord til foderproduktion. Det belaster miljø, klima, vejnettet og koster penge, sagde Johannes Mamsen.

Christian Lund opfordrede ministeren til at finde løsninger, så §3 dyrkningsforbuddet ikke skader enkelt- landmænd dramatisk, og foreslog at der kunne findes bedre egnede arealer end de udpegede.

 Miljøminister Lea Wermelin svarede, at §3 lovgivningen var gammel lovgivning, der nu skal gennemføres. Nogle af arealerne er små, hører under betingelserne for "erstatningsfri regulering", mens lovgivningen giver mulighed for at kompensere landmænd, der bliver hårdt ramt af dyrkningsforbuddet. Der er en 2-årig frist til at afklare, hvordan dette skal foregå. Ministeren gav udtryk for, at hun gerne vil høre forslag til, hvordan de "ramte" landmænd kan kompenseres inden for budgetrammen på 40 mio.kr.

Tvivlsom miljøvirkning?

I næste film viste Preben Bramming, Haderslev Næs, at vårsæd og efterafgrøder er vanskelige at få til at lykkes på lerjord - og det kan betyde stort udbyttetab i forhold til vinterafgrøder, som for eksempel vinterhvede. Desuden fortæller Preben Bramming, at det er besværligt, at efterafgrøder beregnes pr. vandopland og ikke pr. bedrift.

Herefter viste man filmen med Kåre Thomsen, der driver 220 ha lerjord og afvander til Hejlsminde. Han ønsker mere faglighed bag kvælstofindsatsen. Han rejser spørgsmål ved effekten af indsatsen, og efterlyser målinger af kvælstof ved drænudløb.

Plantedække flest dage

Formanden for KHL Hans Damgaard uddybede filmindslagene med spørgsmål til ministeren, om hvorvidt minivådområder, der afvander efterafgrødemarker er effektfulde.

Desuden gav han udtryk for, at for eksempel tidlig sået hvede sikrer stabil optagelse af kvælstof over hele året, hvor vårbyg og efterafgrøder resulterer i "huller" med sort jord, hvor kvælstofudvaskningen forventes at være større.  Endelig foreslog han, at man kunne anvende "biomassekort" til at vurdere, hvilken model, der tilbageholder mest kvælstof.

Vi skal heller ikke glemme, at der er et betydeligt økonomisk tab ved at dyrke vårsæd i forhold til vinterafgrøder, pointerede Hans Damgaard.

Miljøministeren gav udtryk for, at hun var enig i, at valg af virkemidler til at tilbageholde kvælstof skal ske på det bedst mulige faglige grundlag. Desuden ville hun gerne se på muligheden for, at vi i god dialog kan finde flere virkemidler. Ministeren gav udtryk for, at hun gerne så, at KHL og SLF leverer input til en mere langsigtet plan, som kan sikre de bedste løsninger for kvælstoftilbageholdelse.

Efter mødet med miljøministeren blev de to Landboforeninger enige om at gøre følgende:

§3 dyrkningsforbuddet: Tage kontakt til de lokale borgmestre vedrørende eventuel revurdering af §3 udpegningen for landmænd, som bliver hårdt ramt af dyrkningsforbuddet. Dernæst - hvis dyrkningsforbuddet indføres: Hvordan sikres de berørte landmænd erstatning?
Efterafgrøder: Søge foretræde for Folketingets miljø- og fødevareudvalg med henblik på at forklare de betydelige ulemper ved indpasning af efterafgrøder i sædskiftet på lerjord, og dernæst komme med forslag til en mere effektfuld, smidig og hensigtsmæssig administration af efterafgrøder.

Afrundingsvis var de fire folkevalgte fra KHL og SLF enige om, at det havde været et konstruktivt møde, og at der er behov for at arbejde videre for at sikre medlemmerne en fair behandling.