Selv om alle på et eller andet plan har oplevet bekymringer under coronakrisen, så må frygt og hårde opbremsninger ikke blive styrende for hverken politikere eller forbrugere, når vi igen tager fat i andre store udfordringer som miljø, klima og biodiversitet, skriver Landboforeningen Vestjysk i en pressemeddelelse.

- Regeringen og EU har i sidste uge fremlagt planer for henholdsvis klimatilpasning og fremtidens fødevareproduktion. Planerne rummer mange gode og nødvendige mål, hvor vi i landbruget kan bidrage med løsninger. For eksempel ved produktion af biogas, græsprotein og klimavenligt flybrændstof. Men skal landmændene og samfundet investere i den slags løsninger, kræver det, at man ikke samtidigt trækker tæppet væk under erhvervet med for eksempel CO2-afgifter og inddragelse af retten til at dyrke landbrugsjord, siger Søren Christensen, formand for landboforeningen vestjysk. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han mener, at en irrationel "frygt for jordens undergang" har fået ny næring under coronakrisen og kan medføre, at der træffes forhastede og drastiske beslutninger, som i værste fald kan være til mere skade end gavn for miljø, klima og biodiversitet. 

- Vi ved for eksempel, at to tredjedele af fødevareproduktionen i Europa ventes at rykke til lande uden for EU, hvor klimabelastningen er markant højere, hvis EU vælger at gå enegang i forhold til, hvornår målet om klimaneutralitet skal være nået. Det samme vil ske, hvis vi går vores egne veje herhjemme. Regeringen skal derfor roses for ikke at have CO2-afgifter med i sin klimaplan trods de røde støttepartiers himmelvendte øjne. Men vi oplever samtidigt, at både regeringen og EU aktivt forsøger at inddrage dyrkningsretten på landbrugsjord i en tid, hvor coronakrisen har understreget betydningen af en lokal fødevareproduktion, siger Søren Christensen. 

Hans bekymring for, at det ofte mere er følelser end fakta, der styrer politikken, bunder også i et par aktuelle eksempler vedrørende kvælstofudledning:

- Man kan jo kun undre sig over, hvorfor regeringen mener, at landbrugets kvælstofudledning skal bankes tilbage til niveauet i 1800-tallet, når tre hovedstadskommuner samtidigt er i fuld gang med at sende 290.000 liter urenset spildevand direkte ud i Øresund. Og hvorfor DN samt Enhedslisten ikke kræver en anden løsning for havmiljøet end blot at vente med spildevandsudledningen til efter badesæsonen.