Storgaarden, der ligger i landsbyen Terslev lidt uden for Haslev, har fået styr på teknik og IT på hele bedriften. Men sådan har det ikke altid været.

Det var først i begyndelsen af 2020, at Peter Kiær, der ejer gården, og kæresten, Malene Snedgaard, som hjælper til på gården, besluttede sig for, at der nu skulle gøres noget ved både teknik og IT, som havde drillet og manglet flere steder på bedriften.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Storgaarden har en svinebesætning på 730 søer og planteavl på 430 hektar.

Især arbejdet med svinene gjorde udslaget for, at det var tid til at skaffe overvågning i svinestalden og udenfor på bedriften.

- Vi kender til, at der er en del svine- og minkproducenter, som har haft ubudne gæster, og vi har selv oplevet, at Veganerpartiet har fortalt, at de har været på vores grund. Om det passer ved vi ikke, men vi syntes, at det er meget ubehageligt, og det var blandt andet en af grundene til, at vi har valgt at få kameraovervågning. Det er en utroligt god sikkerhedsforanstaltning for os, fortæller Malene Snedgaard.

Storgaarden har fået sat kameraer op i stalden, ved alle gårdens indkørselsveje, på gårdspladsen ved værkstedet samt ved deres siloer, som står omkring seks kilometer fra bedriften. 

Flere ønsker

Udover ønsket om kameraovervågning havde gården i lang tid bøvlet med dårligt internet og Peter Kiær havde desuden også et ønske om at få adgang til sit mølleri og vådfoderanlæg og kunne afstille foderalarmen fra afstand, når de nu var i gang.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Malene Snedgaard og Peter Kiær blev enige om, at bare fordi, de bor på landet, skal det ikke hindre dem i, at teknikken og udstyret hertil skal være ordentligt. Derfor tog de kontakt til IT-firmaet Teknik Partner.

- Teknik Partner gennemgik al vores teknik og systemer på bedriften, og fortalte os om, hvad der ville være en fordel for os at have og ikke have. De var på ingen måde oversælgende, og de tænkte på, hvad der ville fungere bedst for os, fortæller Malene Snedgaard.

Nemmere hverdag

Storgaarden har nu, udover kameraovervågningen, fået bedre internet, bedre wifi-dækning, nyt mail/IT-system og fjernstyring af foderanlæg.

- Der kan jo sagtens gå en foderalarm en gang i mellem - det kan ske klokken fire om natten. I stedet for, at Peter skal op og ud i stalden en mørk nat, kan han nu bare overvåge det fra skrivebordet, fortæller Malene Snedgaard og fortsætter:

- Det hele kører meget mere gnidningsløst, og det har gjort vores liv lettere med både overvågning og mulighed for at se foderalarmen på for eksempel smartphone, plus det giver en helt andet sikkerhed, hvor vi kan føle os trygge.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-4
For Malene Snedgaard er hverdagen blevet meget nemmere, efter både stald og resten af bedriften er blevet opdateret på IT-udstyret. Privatfoto.

Hjælp at hente

Alt det nye udstyr er blevet sat op af Teknik Partner, hvorefter Malene Snedgaard og Peter Kiær har fået vejledning i at bruge det. Men der er hjælp at hente, hvis teknikken i stalden eller et andet sted på bedriften driller for meget.

- Vi kan altid bare ringe til deres support, hvis der er noget, der går ned. Så kan de gå ind og fjernstyre det fra deres kontor, fortæller Malene Snedgaard, der finder en stor tryghed i, at de ikke er overladt helt til dem selv med teknikken.

- Vi drifter 24 timer i døgnet. Grisene er jo ligeglade med, om det er jul, påske eller ferietid. Så det er rart at vide, at vi ikke skal vente flere dage på hjælp, men kan ringe til nogle kompetente mennesker, der kender os og vores teknik i stalden.

Klar med hjælp

Hos Teknik Partner, der har stået for teknikken på Storgaarden, er det generelt vigtigt at stå klar fra morgen til aften for at hjælpe kunderne.

- Størstedelen af de problemer, der opstår med IT hos vores kunder, skal klares her og nu. De kan ikke vente flere dage på at få det fikset, for det kan blive dyrt for dem, hvis de ikke kan komme videre med arbejdet. Så det er vigtigt, at de kan have tillid til os, og ved, at vi vil gøre, hvad vi kan for at hjælpe, fortæller Jesper Kiib, ejer af Teknik Partner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hos virksomheden lyder det, at de holder fri når landmanden holder fri.

- Det er som regel aldrig de samme problematikker, som kunderne ringer med. Det kan være alt lige fra en mail, der ser forkert ud, til problemer med forbindelsen til foderanlægget eller noget helt tredje.

- Vi har hos mange kunder samlet op på alt deres teknik og IT i stalden og rundt på resten af bedriften, så de er endt med én løsning. Det er ofte både nemmere, billigere og nemmere, da de nu kun skal ringe ét sted hen, siger Jesper Kiib.

Efterspørgsel på IT

Ifølge Teknik Partner er der ingen tvivl om, at der vil blive større efterspørgsel på IT-løsninger i de danske stalde i fremtiden.

- Vi oplever en stor interesse for kameraovervågning, wifi og fjernstyring af foderanlæg. Det gør jo arbejdet for landmændene meget nemmere - især for dem, der ikke bor lige ved siden af stalden. På den måde kan de overvåge stalden og nulstille alarmen hjemmefra, hvis det er nødvendigt, fortæller Jesper Kiib og fortsætter:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det her område vokser hele tiden med ny teknologi og nye produkter. Vi sørger selvfølgelig for at følge med, så kunderne ved, at de kan få de nyeste produkter og løsninger hos os.