Ordlyden i den mail, som Landbrugsstyrelsen lige nu sender ud til landets landmænd vedrørende tilskud til målrettet kvælstofregulering, er forvirrende, mener Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent.

Først til mølle princippet i ansøgningsrunde om tilskud til målrettet kvælstofregulering er i år blevet afskaffet, skriver Djursland Landboforening i en pressemeddelelse.

I stedet har den enkelte landmand selv skullet sørge for at opfylde den enkelte bedrifts krav til målrettede efterafgrøder eller alternativer i det kystvandopland, som enten afvander til Randers Fjord eller Aarhus bugt.

Som en del af ansøgningen om målrettet regulering søges der ligeledes om et etableringstilskud til de målrettede efterafgrøder eller alternativer, bortset fra nedsat kvote.

Ansøgningsrunden for målrettet regulering sluttede den 1. maj, og Landbrugsstyrelsen har netop meldt ud, at de har prioriteret årets ansøgninger og går nu i gang med at udsende tilsagn om tilskud. Og det er netop ordlyden i denne mail, der forvirrer landmændene.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi oplever, at landmændene bliver forvirrede over, både at få sådan en mail og også ordlyden i mailen. Ordet tilsagn er oftest noget, de hører, når de har søgt om tilskud til eksempelvis plejegræsordninger. I denne forbindelse skal et tilsagn forstås sådan, at man har fået godkendt ansøgningen til målrettet efterafgrøder, forklarer Christina H. Siegumfeldt, planteavlskonsulent i Djursland Landboforening.

Landbrugsstyrelsen har i år prioriteret ansøgningerne, fordi de i nogle kystvandoplande har modtaget flere ansøgninger, end der er behov for. Inden for disse oplande har de prioriteret de ansøgninger først, hvor efterafgrøderne og alternativerne er placeret på marker med lav retention, og derfor har den største effekt i forhold til at reducere udledningen af kvælstof.

Der er søgt om tilskud svarende til cirka 370.000 ha målrettede efterafgrøder. Det er tæt på det vejledende indsatsbehov på landsplan. I nogle kystvandoplande er der imidlertid ansøgt om for få ha i forhold til oplandets indsatsbehov, mens der i andre oplande er søgt om for mange ha. Samtidig har det betydning, hvilken retention, de ansøgte marker har, skriver Djursland Landboforening i pressemeddelelsen.

- Hvis en landmand har fået et afslag, kan det betyde, at hele planen for målrettede efterafgrøder eller alternativer har fået afslag, men det kan også betyde, at det kun er dele af planen. Såfremt, at der er tale om et afslag i tilsagn om tilskud til målrettede efterafgrøder, da fremgår det øverst i mailen fra Landbrugsstyrelsen. Her er det vigtigt, at landmanden kontakter sin konsulent, så vi sammen kan gå brevet igennem og lave en plan, mener Christina H. Siegumfeldt.

Udmelding om obligatorisk krav

Landbrugsstyrelsen skriver, at det foreløbige resultat af ansøgningsrunden viser, at der er nogle kystvandoplande, hvor man ikke er i mål. De går nu sammen med Miljøstyrelsen i gang med at regne på, om der er behov for at implementere et obligatorisk krav for at sikre, at landbruget opnår den reduktion i kvælstofudledningen, som der er behov for.

- Vi vil først i juni måned få at vide, om der kommer et obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder til de landmænd, som har jord i de kystoplandsområder, hvor kvoterne ikke er fyldt op. Det er dog vigtigt at sige, at har man søgt i et område, hvor behovet ikke er opfyldt, så vil man kun modtage et obligatorisk krav for den manglende del til at opfylde den enkelte bedrifts krav til målrettede efterafgrøder, understreger Christina H. Siegumfeldt.

Hvis der kommer et obligatorisk krav, vil det træde i kraft 1. august 2020.