Elever, undervisere og ledere rundt omkring på landets erhvervuddannelser blev jublende glade, da de fik budskabet om genåbningen af landets erhvervsuddannelse 18. maj. Men genåbningsfase 2 gælder ikke erhvervskoler med kostophold. Den besked fik landets landbrugsskoler og erhvervsskoler sent onsdag aften.

På Entreprenør- og Landbrugsuddannelsen Erhvervsskolerne Aars står de undrende tilbage. Skolen er netop bygget op om kostskoledelen med elever, der kommer fra hele landet, Grønland og Færøerne. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er landets eneste skole for landbrugs- og entreprenørmekanikere, så vores elever kan ikke bare tage hjem efter skole. De er afhængige af, at de kan bo på skolen, siger Aksel Gaardsted Christiansen, uddannelseschef Erhvervsskolerne i Aars.

rich-media-2
Erhvervsskolerne i Aars er landets eneste uddannelse for landbrugsmekanikere og entreprenørmekanikere. Skolen er bekymret for om eleverne mister kompetancer ved vedvarende fjernundervisning. Pressefoto. 

Løber tør for ideer

Den manglende genåbning af kostskoledelen går ud over eleverne på både grundforløbet og hovedforløbet. Uddannelseschefen vurderer, at det vil påvirke cirka 175 elever.

De sidste mange uger har eleverne fået fjernundervisning.

- Vores virtuelle undervisning er gået over al forventning. Men vi er efterhånden ved at løbe tør for gode ideer. Vi er en praktisk orienteret erhvervsskole, og vores elever vil gerne prøve teorierne af i virkeligheden og have olie på fingerne, siger uddannelseschefen. 

I øjeblikket har skolen løbende dialog med både elever og praktikvirksomhederne for at planlægge forløbet de næste par uger under de nye retningslinjer. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der er stor velvilje hos arbejdsgiverne for situationen, men deres tålmodighed bliver også sat på prøve. Hele situationen er ved at slide på os. Jeg er sikker på, at de forskellige ministerier har gjort, hvad de kan for at finde løsninger, men jeg håber virkelig de vender skråen en gang til og finder muligheder for at åbne for kostskoledelen, siger Aksel Gaardsted Christiansen. 

Bekymret for kompetencer

Uddannelseschefen er bekymret for om eleverne får tilstrækkelige kompetencer med teoretisk fjernundervisning, så de er tilstrækkelig rustet til at klare opgaverne på værkstederne hos praktikstederne. 

- Erhvervskolerne med for eksempel tømrer kan nemmere sende et mindre projekt hjem til eleverne, som de kan samle hjemme i forældrenes have, men vi kan jo ikke sende en mejetærsker eller en stor gravmaskine hjem i haven til eleverne, siger han. 

Erhvervsskolerne Aars fik beskeden om den manglende kostskoledel onsdag, seks dage efter skolen har givet eleverne besked om genåbningen.

- Eleverne står jo nærmest og har pakket tasken. De vil meget gerne afsted. De har et ganske særligt sammenhold på skolen, og det har været et afsavn ikke at komme på skolen og være sammen med klassekammeraterne, siger uddannelseschefen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

I øjeblikket har 60 elever fra hoveforløb fem, seks og syv lov til at være på kostophold. Hvor der til sammenligning konstant er cirka 150 elever på skolen skiftevis på skolebænken i Aars og praktikstederne.