Dagens afgrødekommentar fra Jyske Markets: Dagens store taber ovenpå gårsdagens WASDE rapport fra USDA blev hveden, hvor den amerikanske udgave faldt i omegnen af 2 % på meldingen om en forventning til produktionen for kommende sæson, som lå over analytikernes forventninger.

Stigende produktion og stigende lagre, kombineret med frygten for manglende forsyninger efterhånden er glebt

Artiklen fortsætter efter annoncen

det lidt i baggrunden, så blev det en dag med pil ned for hveden. Generelt var det en dag, hvor stort set alle afgrøderne handlede i negativt territorie.

Det ukrainske landbrugsministerium hævede i går deres forventninger til landets hvedeproduktion fra 63-65 millioner tons, som var forventningen i slutningen af april, til 65-68 millioner her medio maj.

Stigningen kommer i kølvandet på en maj måned, som har budt på
længe ventet regn i den ellers tørkeprægede region.

Franske Agrimer kom i går med en opdatering på de forventede
slutlagre for indeværende sæson, som slutter ultimo juni, og
analysebureauet forventer nu, at de franske slutlagre vil ende på et
niveau omkring 2,86 millioner tons, hvilket er en stigning på 9,7%
sammenlignet med sidste måneds estimater.

Faldende forbrug til foder kombineret med faldende eksport til andre EU lande vurderes at være væsentligste årsager til de stigende slutlagre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den ugentlige rapport for lagertallene på de amerikanske råolielagre kom noget overraskende ud med et træk på lagrene i den seneste uge, mens markedet havde forventet en pæn opbygning. Det er det første ugentlige træk på lagrene siden midten af januar, og derudover ser vi også faldene lagre i Cushing, hvor WTI olien leveres.

Dette indikerer, at vi ikke nødvendigvis kommer til at se negative oliepriser i forbindelse med udløbet af WTI kontrakten i næste uge. På trods af faldende råolielagre, så er der stadigvæk stigende lagre blandt raffinerede olieprodukter, og det var med til at holde hånden over priserne, som oplevede relativt beskedne udsving ovenpå rapporten.

Palmeolien steg i gårsdagens handel og bevægede sig yderligere væk fra det psykologisk vigtige niveau i 2000 MYR per ton.