I en ny undersøgelse har forskere fra Institut for Husdyrvidenskab set nærmere på, hvad der motiverer ejere og ansatte i landbruget til at skabe forandring, der kan give bedre dyrevelfærd.

Landmænds motivation til forandring er i høj grad sat i gang af egen drivkraft og mod til at løbe en risiko, men hviler også på en robust økonomi, som gør risikoen mindre, skriver Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

Det viser en ny undersøgelse, som forskere fra Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet står bag. Undersøgelsen er et projekt under Videncenter for Dyrevelfærd, og den er netop udkommet som DCA-rapport.

Formålet med undersøgelsen har været at forstå, hvad der motiverer en række udvalgte danske landmænd med større besætninger til at skabe forandringer og forbedre dyrevelfærden.

Undersøgelsen bygger på kvalitative metoder, hvor individuelle interviews er kombineret med observationsstudier på nogle af de medvirkende gårde. Studierne er gennemført på syv forskellige gårde (bedrifter med husdyr), hvor der er lavet 17 individuelle interviews med ejere og ansatte.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Et ønske om at gå foran

En af hovedkonklusionerne i undersøgelsen er, at det er vigtigt for de involverede landmænd at være først med nye initiativer:

Det fortæller Inger Anneberg, der er antropolog og seniorrådgiver ved Institut for Husdyrvidenskab:

- En del af motivationen til forandring ligger i en interesse for at gå foran. Det handler også om at være forud for en lovgivning, som man forventer vil komme. Det kan også være, at man først og fremmest ønsker at gøre noget, som er til glæde for en selv og dyrene, men som man ikke ønsker bliver ‘det nye normale' - for eksempel i kraft af at det bliver påtvunget ved lov, siger hun og tilføjer:

- Varsler om mulig lovgivning på et område kan både være en igangsætter, fordi man ønsker at tænke langsigtet for eksempel i forhold til nybyggeri - og en dræber, hvis man netop ikke ønsker at være styret af lovgivning, men hellere vil arbejde med sin egen forståelse af, hvad der er bedst for dyrene. Et eksempel på dette er lovgivningen om løse søer i farestalden.

En økonomisk ballast

For nogle landmænd er økonomisk støtte, enten direkte til staldbyggeri eller via dyrevelfærdsmærker, afgørende for, om de tør investere i en ny produktionsform, skriver Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet.

- Lysten til at skabe forandring er individuel og beror i meget høj grad på, om producenten selv har en drivkraft til at løbe risikoen samt en robust økonomi, som gør risikoen mindre, siger Inger Anneberg og tilføjer:

- Landmandens risiko ved at tilslutte sig et dyrevelfærdsmærke kan virke uforholdsmæssig stor. Flere i undersøgelsen beskriver, hvordan de indgår i en usikker relation med forbrugere med skiftende holdninger, med detailkæder, som ikke markedsfører produktet tilstrækkeligt og kun vil binde sig til specialproduktet i en meget kort periode - og med korte kontrakter med slagteri eller mejeri, som hurtigt kan opsiges, hvis produktet ikke sælger.

Dilemma omkring synlighed

Undersøgelsen viser også dilemmaer omkring åbenhed og synlighed, når man som producent går nye veje:

- På den ene side vil man gerne vise de valg frem, man har truffet. På den anden side ønsker man ikke, at ens valg skal forstås som en kritik af mere traditionelle kolleger. For nogle er igangsættelsen af nye velfærdsmæssige tiltag en risiko for isolation, fordi de har forholdsvis få at spejle sig i. Derfor vægter flere af deltagerne at få etableret netværk, som de kan støtte sig til i processen med at skabe forandringerne - noget der også beskrives som en nødvendighed, fordi det er svært at finde kvalificeret professionel rådgivning, fortæller Inger Anneberg.