Pia Kjærsgaard har fornylig været på besøg hos fåreavlere i både Holstebro og Herning. Besøgene har gjort stort indtryk på hende, og har givet politikeren indsigt i de udfordringer fåreavlere og kvægavlere står med. På baggrund af besøgene har Pia Kjærsgaard indkaldt miljøminister Lea Wermelin i samråd om, hvordan regeringen kan sikre landmændene mod ulveangreb. 

- Jeg synes ærgerligt talt, det er besynderligt, at vi skal have ulve i Danmark. Efter min mening er Danmark for lille et land til ulve. Siden 9. marts til slut april har der været fem angreb uden for ulvezonen, det er meget problematisk. Jeg synes, vi skal gøre hele Jylland til én stor ulvezone, hvor landmændene kan få tilskud til hegn og erstatning for deres angrebne dyr, sagde Pia Kjærsgaard under dagens samråd i Folketinget.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Miljøminister Lea Wermelin var på mange måder enig i Pia Kærsgaard bekymring for ulven.

- Jeg forstår godt frustrationerne hos landmændene og også den utryghed, der er ved at bo nabo til ulvene. I 2020 har der været 12 dokumenterede angreb af ulve, og det er for mange. Men vi er underlagt EU regler, der beskytter ulven, sagde Lea Wermelin under samrådet.

Kontaktet EU-kommissionen 

Miljøministeren fremhævede, at hun har været i kontakt med flere EU-lande med ulve om at udarbejde en henvendelse til EU-kommissionen for at ændre på reglerne for regulering af problemulve. 

Danmark har to ulvezoner i Jylland. Men Pia Kjærsgaard ønsker at udvide zonen. Lea Wermelin er ikke afvisende overfor forslaget.

- Vi tager gerne diskussionen om en større ulvezone, sagde hun på samrådet

Artiklen fortsætter efter annoncen

Indtil nu er der ikke givet tilladelse til at regulere problem ulve i Danmark. 

Pia Kjærsgaard er bekymret for at den manglende tilladelse til at skyde problemulve kan føre til selvtægt og krybskytteri.

- Det er en stor udfordring at rumme ulven, det ved vi også fra andre lande. Vi ved godt at mange er bange og utrygge ved ulven. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forebygge angreb, sagde ministeren.

I øjeblikket ser Vildtforvaltningsrådet på forvaltningen af ulv i Danmark og skal komme med deres anbefalinger om ulv i Danmark til miljøministeren.

Mobile ulvehegn

Indenfor de to ulvezonen kan landmænd få 100 procent tilskud til ulvesikre hegn. Men Pia Kjærsgaard stillede spørgsmålstegn ved effekten af disse hegn. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Som jeg kan forstå på de landmænd, jeg har talt med, så er det meget tidskrævende og besværligt, at sætte hegnene op og vedligeholde dem i svært terræn, sagde Pia Kjærsgaard.

Miljøministeren var ikke afvisende overfor at kigge på, om der var mulighed for at få tilskud til andre typer mere mobile hegn. 

- Indtil nu har ingen landmænd oplevet angreb indenfor ulvehegnene.  Erfaringer fra Tyskland viser også, at hegnene virker, sagde ministeren. 

I øjeblikket har Danmark 12 ulve, hvor af en af dem er drægtig.