Hos Lønholm Agro ved Bylderup-Bov mellem Løgumkloster og Tinglev, fik 350 damer i malkestalden i december 2019 en ny ejer. Klaus Jakobsen og sine fem folk arbejder på at komme op på 600 malkekøer, og har i den forbindelse investeret i en læssemaskine, som man forventer kan fortsætte med at klare opgaven, når bedriften vokser i størrelse.

Bedriften har investeret i en Volvo L45H, som med sine godt ni ton egenvægt og knap tre meter højde og lidt over to meter brede, både passer perfekt ind i de ældre bygninger, og samtidigt kan læsse den 40 kubikmeter Siloking-fuldfodervogn uden problemer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Den nye fuldfodervogn er 30 centimeter højere end den tidligere, og derfor har vi fået maskinen leveret med lang bom, og det betyder, at vi sagtens kan læsse fuldfodervognen med maskinen, fortæller Klaus Jakobsen.

Forlænger maskinens levetid

Klaus Jakobsen har udover centralsmøring også tilvalgt funktionen Engine Auto Shut Down, hvor læssemaskinen slukker for motoren, hvis maskinen står i tomgang længere end ønsket.

Der kan hurtigt løbe mange tomgangstimer på tælleren, og det er ganske enkelt spild af timer og energi. Det irriterer mit øje, når jeg ser en maskine forladt i tomgang, siger Klaus Jakobsen.

- Med Engine Auto Shut Down forlænger vi maskinens levetid og sparer både brændstof og timer på maskinen. Jeg forventer, vi har maskinen i syv til otte år, og den skal køre omkring 1.200 timer årligt. Selv til den tid er det ikke lige meget, hvor mange timer der står på tælleren, tilføjer Klaus Jakobsen.

rich-media-2
Maskinen er udstyret med Engine Auto Shut Down, hvilket betyder, at tomgangstimerne reduceres.

Handy og kompakt

Begejstringen for den nye effektive landbrugsassistent deles af Brian Lagoni, driftsleder og medejer på Lønholm Agro.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Maskinen er stærk og handy i forhold til sin kompakte størrelse. Vi kan komme ind med den alle steder i staldene. Den kan køre i fodergangene og muge ud i dybstrøelsesarealerne, selv om der er lavt. Den er også købt ud fra en forventning om driftssikkerhed.

Maskinen har endda aircondition, bomaffjedring og vendbare kølevinger som standard hos os. Tilvalget af Engine Auto Shut Down giver samtidig fuldstændigt mening, hvis man ønsker at forlænge maskinens levetid, spare brændstof og skåne miljøet, fortæller Tom Sylvester, ejer og grundlægger af Sylvester A/S, som har leveret maskinen til Lønsom Agro.

Han fortæller, at L45H desuden har en meget høj tiplast i forhold til sin egenvægt. Den henvender sig med sin forlængede bom til landbruget, og den vil også gøre en forskel hos middelstore entreprenører, byggefirmaer samt anlægsgartnere med lidt større projekter.

rich-media-4
Lønsom Agro er ret godt tilfredse med den kompakte nye læssemaskine på bedriften.