I Danmark er der stor tradition for at bedrive forskning og innovation i verdensklasse. Dog har det været svært at sikre, at den viden, man producerer i universitetsmiljøerne, kommer ud at leve i de danske virksomheder.
- Der har tidligere været for mange forskellige fora at navigere i, hvilket har været med til at skabe unødig forvirring. Når en ny klynge derfor samler interessenterne, gør det det nemmere for os at udnytte klyngens netværk, så de kan gøre en forskel for os og vores forskning, fortæller institutleder for KU FOOD Anna Haldrup.
Den nye fødevare- og bioressourceklynge Food & Bio Cluster Denmark er lige nu under etablering af fire eksisterende organisationer og forventes etableret inden sommer. En af de store årsager til at danne den nye klynge er at mindske kompleksiteten i branchen og skabe overskuelighed over, hvor virksomheder og vidensinstitutioner kan møde hinanden.
- Der har tidligere været kritik af, at det har været for kompliceret et system, som har gjort det vanskeligt at vide, hvor man skulle starte. Derfor arbejder vi i den nye, kommende klynge på at gøre det mere enkelt. Vi har stadig medarbejdere, som er specialiserede, og de tidligere ekspertiseområder fra de medstiftende organisationer lever videre, men under fælles administration. Det gør det nemmere for nye samarbejdspartnere at finde ud af, hvor de skal henvende sig, fortæller interimdirektør for Food & Bio Cluster Denmark Lars Visbech Sørensen.
Ny klynge, nye forventninger
På Institut for Fødevarer på Danmarks Tekniske Universitet byder man den nye klynge velkommen og ser store muligheder i den nye klynge. Christine Nellemann, institutdirektør hos DTU fødevarevareinstitut, fortæller, at de i høj grad er vandt til at samarbejde med klyngeorganisationer for at skabe netværk og vidensdeling, men hun håber på, at den nye klynge bringer DTU endnu tættere på branchen.
- Vi mener, at en stærk klynge bør være bindeleddet mellem forskerne og virksomhederne. I dette tilfælde er det særligt vigtigt, at klyngen bruger sit netværk til at binde de rigtige aktører sammen. Det er for ofte de store og veletablerede virksomheder, der finder adgang til den seneste forskning, hvor det nogle gange vil være mere hensigtsmæssigt, at en af de små eller mellemstore virksomheder, vi har i landet, bliver introduceret til den viden, vi producerer, siger Christine Nellemann.
At forskningen skal ud at leve i de små og mellemstore virksomheder melder Anna Haldrup, institutleder for KU Food, ligeledes om. På KU FOOD har de netop afsluttet en intern undersøgelse af deres arbejde med innovation. En af de ting, der skal til, før de kan tage deres innovationsarbejde til et nyt niveau, er netop en systematisk og mere gennemsigtig tilgang til de mest relevante virksomheder.
- Vi har mange opstartsvirksomheder, som vi hjælper, men det er for tilfældigt, hvem der får adgang til vores forskning. Vi mangler en platform, hvor vi kan møde de virksomheder, som er relevante for vores forskning. Det, vi håber, er, at en samlet klynge kan hjælpe os med at sætte struktur på, hvordan vores forskning kommer ud at leve i erhvervslivet på en givende måde, fortæller Anna Haldrup.
Videndeling har aldrig været vigtigere
Den grønne omstilling stiller i endnu højere grad krav til, at den forskning, som landets universiteter fremmer, bliver gjort tilgængelig og hjulpet med at finde vej ind i erhvervslivet hurtigere og mere effektivt. Food & Bio Cluster Denmark ser derfor også deres etablering og sammenslutning som en nødvendig effektivisering af det arbejde, der hidtil har fundet sted.
- Forskning bliver først rigtig interessant, når virksomheder begynder at kunne fakturere det. Ny viden skal ud i de danske virksomheder - store som små, nye som gamle - før vi virkelig får værdi af den. Den grønne omstilling stiller store krav til, hvor hurtigt denne distribuering skal ske, og derfor ser vi det som denne nye klynges fornemste opgave at stille rammerne for, at det kan ske så gnidningsfrit som muligt, siger Lars Visbech Sørensen, interimdirektør for Food & Bio Cluster Denmark.
