Landbrug & Fødevarer har fået svar fra miljøministeren på en række spørgsmål om forbud mod dyrkning af paragraf 3-arealer - og svaret er en generel afvisning.

Regeringens lovforslag - L164 - om forbud mod gødskning, sprøjtning og pløjning af paragraf 3-arealer er nu i udvalgsbehandling, hvor der også svares på spørgsmål. Blandt andre har Landbrug & Fødevarer (L&F) fået svar på et brev, som blev sendt til ministeren den 22. april.

L&F påpeger, at forslaget ikke tager hensyn til de principper om erstatning og positive incitamenter, som normalt anerkendes og praktiseres ved natur og miljøtiltag. L&F anfører desuden, at det er tvivlsomt, om der rent faktisk kommer de ønskede naturværdier på arealerne. Der henvises til en analyse foretaget af Seges, hvor det påpeges, at de arealer, der bliver berørt af lovændringen, er stærkt kulturprægede arealer med ringe naturværdi (HNV-værdi under 5). 

L&F opfordrer på denne baggrund ministeren til at trække lovforslaget tilbage. Det bør "erstattes af en mere målrettet naturindsats med fuld kompensation for rådighedsindskrænkninger og et fokus på, hvilke tiltag der skal til for at sikre en forøgelse af naturværdierne."

L&F efterlyser desuden klare retningslinjer for ekspropriation og dispensation, ligesom det foreslås, at undtage de mest kulturprægede arealer. Endelig foreslår L&F, at der etableres en tilskudsordning, der kan sikre fortsat afgræsning, hvis det kommercielle grundlag herfor fjernes. 

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Ministeren undsiger

I sit svar til Landbrug & Fødevarer erkender miljøministeren, at der vil være et udbyttetab på de berørte arealer. Men hun betoner, at den samlede effekt af forbuddet er en forbedring for naturen på arealerne - også selvom arealerne ikke afgræsses eller anvendes til høslæt.

Hun afviser også at give en generel erstatning til lodsejerne. "Forbuddet har efter Miljø- og Fødevareministeriets vurdering karakter af generel, erstatningsfri regulering," lyder det fra ministeren.

Sagens videre gang er, at Miljø- og Fødevareudvalget skal komme med en betænkning. Det sker cirka den 27. maj, hvorefter forslaget anden- og tredjebehandles. Miljøministeren har foreslået, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2022.