Syngenta og Radicle Growth vil sammen udvælge to virksomheder, der kan finde nye løsninger til landbrugets fremtidige proteinkilder.

Det kan være alt fra nye eksperimentielle proteinkilder til konventeringsteknologier, som kan løse udfordringer inden for både plantebaseret- og alternative løsninger, skriver Syngenta i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle virksomheder og entreprenører, som arbejder med planteproteiner og andre alternativer, opfordres til at deltage og være med til at løse udfordringen med fremtidens proteiner. Ansøgningsfristen er den 29. maj 2020

Syngenta og Radicle Growth opfordrer til, at alle virksomhedsentreprenører fra hele verden tager udfordringen op. Der er 1 million dollars til vinderen og 250.000 dollars til andenpladsen.

Klimaudfordringer

Vinderne vil få adgang til både Syngentas og Radicle Growths videns- og innovationsekspertiser, samt deres netværk, til at promovere virksomhedens teknologi.

- Med en voksende befolkning og vores fælles klimaudfordringer er der en stigende interesse og et behov for at finde nye og alternative proteinkilder. Vi glæder os til et samarbejde med Radicle Growth og entreprenører fra hele verden og jeg ser frem til at se en masse spændende og kreative ideer. siger administrerende direktør i Syngenta, Erik Fyrwald.

- Vores opgave i Syngenta er at hjælpe landmænd med at finde de bedste løsninger, så afgrøderne kan gro på en miljø- og klimavenlig måde. Det sker ved at give dem de bedste produkter, teknologier og rådgivning, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Når ansøgningsfristen udløber, vil de følgende måneder blive brugt til at udvælge 4-6 ansøgere. De vil blive indbudt til en "Pitch Day'", der vil finde sted i efteråret. Her vil virksomhederne præsentere deres ide for et dommerpanel, hvor blandt andre Erik Fyrwald vil deltage.

Kirk Haney, administrerende partner i Radicle Growth, uddyber:

- Netop offentliggjort data fra Gallup bekræfter, at en fjerdedel af amerikanerne spiser mindre kød end tidligere. Det øger efterspørgslen for alternative proteinkilder, såsom plantebaserede fødevarer, siger Kirk Haney. 

Kirk Haney understreger, at mange virksomheder allerede har det som fokusområde og arbejder med at lancere plantebaserede produkter i nær fremtid:

- Men at kunne imødekomme markedets efterspørgsel er kun en del af processen, prisen skal også passe. Derfor ser vi frem til at hjælpe virksomhederne økonomisk, så de kan tackle deres udfordringer og følge med forbrugernes efterspørgsel.