Budskabet i videoerne til eleverne er: Vi savner jer, og lyset kommer tilbage. Videoerne er en erstatning for landbrugsskolens mandagssamlinger, hvor forstander, undervisere og elever mødes i kantinen til brunch og fællessang. Men siden nedlukningen midt i marts har morgensangen været aflyst. Eleverne er sendt hjem, og skolen er tom for elever. 

- Jeg synes ikke, eleverne skal snydes for fællessangen og fællesskabet, så derfor tog jeg initiativ til videoerne. Det startede egentlig med at jeg gik rundt på en fuldstændig tom skole og optog lidt film, hvor jeg fortalte eleverne, at vi savnede dem, siden blev det til en videohilsen med sang fra underviserne - inspireret af Philip Faber, der står bag fællessang på DR, fortæller Erik Kristensen, forstander på Bygholm Landbrugsskole.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dag udsendte forstanderen så sin nyeste video med opfordring til at tænde et lys for håb og fremtiden. En lang række elever er filmet derhjemme, mens de også tænder et lys for håb, og videoen slutter med fællessang i kantinen for de få tilbagevendte elever.

- Jeg får rigtig mange mails fra elever, der spørger. Hvornår åbner skolen igen? Men de elever, der rent faktisk får mulighed for at komme på skolen, bliver skuffede. For intet på skolen er, som det plejer. Vi kan for eksempel kun være 40 elever i kantinen, mod at vi plejer at være 200 elever, så det siger lidt om de udfordringer, vi står med, siger forstanderen.

I sidste uge startede 41 elever i 2. hovedforløb og EUX-elever på skolen. I dag mandag mødte 11 agrarøkonomer ind på skolen. Alle disse elever skal op til eksamen til sommer. 

rich-media-2
Eleverne på Bygholm Landbrugsskolen holder mindst to meters afstand under undervisningen. Pressefoto. 

Uddannelseschef på Bygholm Landbrugsskole, Lotte Ipsen fortæller at cirka 120 elever stadig er hjemsendt. 

- Vi sidder lige nu og venter spændt på, hvad der komme til at ske på uddannelserne efter 10. maj. Eleverne er meget spændte, og det er vi også, siger Lotte Ipsen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 13. marts er eleverne blev fjernundervist gennem det virtuelle forum Teams med fuld undervisningsprogram.

- Ingen, hverken undervisere eller elever, var rutineret i at bruge programmet, så jeg synes, vores elever og undervisere fortjener ros for, at have taget så godt i mod denne nye type undervisning. Alle lærerne er ret imponeret over eleverne, når vi ved, at alle lige skulle vænne sig til det, siger Lotte Ipsen. 

Telefonopkald til alle 

Forstander Erik Kristensen har brugt de seneste uger på at ringe rundt til samtlige elever for at give opmuntring og for at høre til deres oplevelser af undervisning og høre til status på dagsformen. 

- Nogle synes, det er meget hårdt at holde fokus selv, men andre trives langt bedre. Vi er bevidste om, at der er en risiko for at nogle elever kan blive tabt i undervisningen, siger forstanderen.

- For nogle elever er det en meget stor udfordring at sidde alene, skulle motivere sig selv til at holde fast i noget måske lidt svært skolearbejde. Så vi bruger jo også noget tid på at kontakte, snakke med, trøste og opmuntre elever, som synes det her er svært, siger uddannelseschef, Lotte Ipsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forstanderen og uddannelses planlægger at tage ekstra kontakt til de elever, som de ved er ekstra udfordret under coronakrisen, og muligvis også tage kontakt til deres forældre.

- Vi beder dem tage et ekstra kig ind på kammeret, se hvad den unge laver og få en snak, siger Lotte Ipsen siger. 

Endnu har ingen elever meldt sig ud af skolen, men nogle har svært ved at følge undervisningen, oplever lærerne. 

rich-media-5
Siden 13. marts er undervisningen på Bygholm Landbrugsskolen foregået gennem Teams. Pressefoto. 

- Vi og vores elever for alvor er flyttet ind i den digitale verden. Langt de fleste leverne har vist, at de er omstillingsparate, og at de hurtigt kan opnå nye digitale kompetencer. Det tegner godt for den fremtid, de går i møde. Fjernundervisningen har også gjort det synligt, hvor godt det sociale liv på Bygholm er, og hvor meget det betyder for elevernes motivation. De savner skolen og sammenholdet helt vildt meget, og glæder sig enormt meget til at komme tilbage, siger Kirsten Due Pedersen, underviser i økonomi og samfundsfag på 2. hovedforløb og agrarøkonom.