En ny rapport harcelerer over, at import af soja er skidt for CO2-balancen, men det bør ses i en større sammenhæng, skriver Anker Jacobsen i dette debatindlæg.

Dansk landbrug fjerner netto en masse CO2,  import af soja medregnet. Afhængig af opstillingsmåden kan man få stort set alle resultater omkring klima og CO2.

Fælles for mange regnemåder er imidlertid, at man helt overser, at det er produktionen af landbrugsprodukter, der fjerner CO2.

Hvorimod alt og alle i det øvrige samfund udleder CO2. En hvedemark fjerner f. eks. ca. 15 ton CO2/ha/år.

Gør man landbrugets CO2-regnskab op uden at medregne den fjernede CO2, er det som at lave et årsregnskab for Novo Nordisk uden at medregne indtægterne.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det mest informative CO2-regnskab får man , hvis man sænker en virtuel osteklokke ned over en eller flere landbrugsejendomme, eller for den sags skyld, over hele det danske landbrug, og så ser på, hvad der går ind i  klokken af CO2 og hvad der tilføres og bortgår af CO2-ækvivalenter ( organisk kulstof).

Her vil salg af et læs hvede eller grise selvfølgelig give et plus, hvorimod indkøb af gødning og soja, et minus. Så jo mere vi kan producere på den danske landbrugsjord, jo bedre - inklusive kløvergræs og hestebønner, der kan erstatte soja.

Overordnet set må vi dog ikke glemme, at lader man osteklokken dække hele  Danmark, er netto CO2-fjernelsen i landbruget cirka lige så stor som hele det øvrige danske samfunds udledning af CO2. Derfor tag for Guds - (og klimaets) skyld ikke jord ud af produktion!

Og derfor, kære politikere, brug gerne alle mulige modeller i beregningerne, men husk, at har de ikke CO2-fjernelsen med, er det kun delberegninger svarende til, at man kan  gøre Novos udgifter op på mange måder.

Og kan vi igen få lov at producere biogasanlæg, hvilket er det, som min virksomhed lever af, kan vi fjerne endnu meget mere kulstof ud af osteklokkerne.