Mens danske rejsende skal i karantæne i 14 dage, kan udenlandske arbejdstagere rejse frit over grænsen og ind på danske arbejdspladser - nu skal der forhandles om en løsning inden påske, skriver Fagbladet 3F.

Nu skal Folketingets partier nemlig føre selvstændige forhandlinger for at forhindre spredning af corona-virus, når udenlandske arbejdere rejser ind over grænsen og går på arbejde på fabrikker, landbrug, slagterier, byggepladser, gartnerier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der skal ifølge Fagbladet 3F's oplysninger forhandles en model på plads inden påske.

- Regeringen anerkender fuldt ud behovet for at se på, hvordan vi hindrer smitte i at komme ind over grænserne via arbejdstagere, som ikke har bopæl her i landet. Men problemstillingen er ikke ukompliceret, så derfor fortjener sagen sit eget forløb, sagde sundhedsminister Magnus Heunicke (S) sent tirsdag aften fra talerstolen i folketingssalen, skriver Fagbladet.

Her var sundhedsudvalget samlet for at vedtage hasteloven L158, der indeholder en række vidtgående tiltag for at inddæmme corona-epidemien.

Hastelov

Spørgsmålet om karantæne til udenlandsk arbejdskraft kommer efter et ændringsforslag til hasteloven L158 fra Dansk Folkeparti ?????.?

Her var der lagt op til, at karantænen skulle være et anliggende for udlændinge- og integrationsministeren i samråd med sundhedsministeren, men Enhedslisten og SF stemte nej, fordi de mener, at det i højere grad er beskæftigelsesministerens bord end udlændinge- og integrationsministerens.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor vil forhandlingerne om karantæne altså nu køre i et selvstændigt spor.

- Vi ser både på det fra et sundhedsperspektiv og beskæftigelsesperspektiv, siger Enhedslistens sundhedsordfører Peder Hvelplund og fortsætter:

- Coronavirus kender ikke forskel på udenlandske arbejdstagere og danske turister, der vender hjem, så det er helt oplagt, at vi kan indføre karantæne for udenlandske arbejdstagere. Sundhedsministeren har givet klart tilsagn om, at han vil indkalde til forhandlinger inden påske, så vi forventer, at der hurtigt kommer en løsning på problemet.

Læs mere om karantænen på Fagbladet 3F.