I den almindelige politiske debat har der igennem flere år været mange, som har givet udtryk for, at landbrug i Danmark nærmest er et overflødigt erhverv - ja der har i visse kredse udviklet sig en forestilling om, at landbruget nærmest er et skadeligt erhverv, som det vil være bedst for både økonomi og natur at slippe helt af med i den moderne udgave, som erhvervet har udviklet sig til.

Det er synspunkter, som har været særligt stærke i kredse på stenbroen, hvor man over en kop cafe latte er verdensmestre i at forestille sig en hel masse om sammenhænge i verden uden at være belastet af faktuel viden og praktisk erfaring.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Coronakrisen har dog i al sin gru betydet, at det er gået op for endnu flere, at en stabil fødevareproduktion er helt afgørende for et moderne samfund. Og mon ikke den skarpeste del af landbrugsmodstanderne nu erkender, at landbrugserhvervet spiller en helt central rolle i forsyningssikkerheden? Og at det er betryggende at være selvforsynende inden for landets grænser?

Desværre hjælpes erkendelsen ikke voldsomt på vej af politikerne, som på pressemøde efter pressemøde giver indtryk af, at en stabil fødevareforsyning skyldes en stor indsats fra supermarkedskæder og deres ansatte. I bedste fald ser vi en reportage fra et slagteri eller et mejeri, som i sandhed også yder en formidabel indsats. Det er selvfølgelig også rigtigt, at fødevarevirksomhedernes ansatte og de ansatte i supermarkederne udgør centrale hjul i fødevareforsyningen til danskerne.

Men uden landbruget og de danske landmænd gik det ikke.

Inden fødevarerne når frem i butikkerne, er der ydet en stor indsats af primærproducenterne - og deres leverandører.

Uden smeden til at reparere foderanlægget eller landbrugsmaskinmekanikeren til at holde maskinerne kørende, gik det heller ikke.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og grovvarevirksomhederne, som i forvejen står midt i en højsæson med forsyning af gødning og såsæd til mange tusinde bedrifter, skal samtidig sikre en stabil foderforsyning til dyrene.

Ofte holdes hjulene i gang under vanskelige betingelser, fordi hele værdikæden er nødt til at tage en række forholdsregler for at forebygge smittespredning og beskytte et vitalt personale. Og samtidig har forbrugsmønstrene ændret sig fra den ene dag til den anden, så der har været behov for lynhurtige omstillinger af produktionen i mange fødevarevirksomheder.

Det burde nu være blevet synligt for de fleste, hvor vigtigt hvert eneste lille tandhjul i værdikæden er for at sikre os allesammen mad på bordet hver dag.